Gamle torsk på nytårsbordet
Fisk kan være fanget for op til 10 dage siden og stadig sælges som frisk. Men det er muligt at se forskel på torskene.
28. dec 2006, kl. 13:31
Mere end 30 dage gammel
Torsk, der sælges i butikkerne til nytårsbordet, kan være fanget og aflivet for op til 10 dage siden, selv om den sælges som frisk.
Men ved at lægge mærke til nogle få ting på fisken er det muligt at vurdere, om den er rigtig frisk eller blot sælges som sådan.
Overfor TV 2 | ØSTJYLLAND giver fiskehandler Christian Kirkedal Jensen, Århus, disse råd om, hvordan en rigtig frisk fisk skal se ud:
Øjnene skal være klare og må ikke være sunket tilbage i hovedet. Gællerne skal være røde, ikke grå.
Farven skal være lys ved svømmeblæren inde i bughulen.
Kødet skal være fast.