Fuld hotelgæst gik amok under morgenmaden
Mand kastede med æg og en potteplante
En 64-årig mand er sigtet for hærværk, efter at han mandag morgen opførte sig temmelig upassende på et hotel i Viby.
I forbindelse med at manden skulle spise morgenmad på hotellet, gik han amok midt i buffeten på hotellet.
Manden var fuld og ødelagde blandt andet en spritbeholder, en potteplante, et billede og en lampe i restauranten.
Læs også
Han kastede af uvisse årsager også æg på gulvet og væltede en skraldespand.
Sov den ud i detention
Da manden var færdig med sit udbrud, satte han sig ved et bord for at spise morgenmad.
Læs også
Der sad han også, da politiet kom og kørte ham med til politistationen, hvor han fik lov at sove rusen ud.
Den bizarre hændelse blev meldt til politiet kort efter klokken 7 mandag morgen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Østjyllands Politi.