Frihed og frisk luft i forlystelsespark: - Det giver sjov sammen med børnene

Skærtorsdag åbnede Tivoli Friheden op for en ny sæson, og parkens gæster var glade for at få frisk luft og et sus i maven.

Tivoli Friheden må siges at leve op til sit navn.

I hvert fald denne skærtorsdag, hvor corona-træthed var byttet ud med candyfloss og is, da de slog dørene op til en ny sæson.

Dagens åbning blev imødeset med stor længsel blandt parkens gæster.

- Jeg har ikke været i tivoli i lang tid, så det er meget sjovt at være her igen, siger 13-årige Laura Willumsen fra København.

13-årige Laura Willumsen fra København er på ferie i smilets by i påsken
13-årige Laura Willumsen fra København er på ferie i smilets by i påsken

- Jeg nåede det kun en gang, før corona kom, så jeg glædede mig til det igen, siger 11-årige Sille Beck Møller fra Aarhus.

Også personalet har set frem til åbningsdagen. Det fortalte parkens direktør onsdag, da TV2 ØSTJYLLAND talte med ham.

- I morgen (torsdag, red.) er en festdag i tivoli. På en måde har vi det som køer, der kommer på græs efter at have været inde hele vinteren, siger Henrik Ragborg Olesen til TV2 ØSTJYLLAND.

Som navnet antyder

Selvom den aarhusianske forlystelsespark har heddet Tivoli Friheden siden 1964, så er det, som om navnet nu, 57 år senere, er mere aktuelt end nogensinde.

- Det giver frihed til at komme ud og få lidt frisk luft og sjov sammen med børnene, så det er jo dejligt at komme ud og mærke lidt frihed igen, siger Søren Tougaard fra Mårslet.

Søren Tougaard og hans datter Anne Josefine Tougaard har været en tur i svinggyngerne i Tivoli Friheden.
Søren Tougaard og hans datter Anne Josefine Tougaard har været en tur i svinggyngerne i Tivoli Friheden.

- Man kan samles med familie og venner, som man ikke har set i lang tid, siger Diana Gondoff fra Randers.

- Det betyder jo en del, fordi man ikke føler sig så lukket inde mere, og man kan blandt andet få lov til at komme ud i forlystelsesparker igen, siger Anna Fanefjord fra Ikast.

- Det er rart. Jeg vil også gerne lave arrangementer med mit firma, så jeg har glædet mig rigtig meget, til der blev åbnet op, siger Malte Fanefjord fra Aarhus.

Rig mulighed for et sug i maven

På årets første åbningsdag var alle udendørs forlystelser åbne, og dermed var der rig mulighed for at få et lille sus i maven.

Hvad er det allersjoveste herude?

- Det er nok de der svinggynger, siger 9-årige Anne Josefine Tougaard fra Mårslet, som netop har været en tur i gyngerne med sin far.

Og kildede det i maven?

- Det synes min far, siger hun og kigger op på ham.

9-årige Anne Josefine Tougaard fra Mårslet besøgte Tivoli Friheden på deres åbningsdag skærtorsdag.
9-årige Anne Josefine Tougaard fra Mårslet besøgte Tivoli Friheden på deres åbningsdag skærtorsdag.

Ifølge 7-årige Vito fra Aarhus forløb åbningsdagen dog ikke helt uden problemer. Man kunne mistænke nogle af karrusellerne for at være ramt af corona-træthed. 

- Der er nogle forlystelser, der har mistet strøm, og det er jeg lidt ked af, siger 7-årige Vito Oluf Svoldgaard til TV2 ØSTJYLLAND. 

7-årige Vito Oluf Svoldgaard fra Aarhus.
7-årige Vito Oluf Svoldgaard fra Aarhus.

Føles det som om, corona er et overstået kapitel?

- Lidt. Men man ved lidt, at det ikke kommer til at stoppe. Men det er sjovt, at man kan gøre ting igen, siger 13-årige Laura Willumsen.

Tivoli Frihedens indendørs forlystelser og restauranter holder endnu ikke åbent. Der er et par restauranter, hvor man kan bestille take away til at nyde fra en bænk eller et andet sted i parken. Derudover har parkens kiosker åbent.

Parkens restauranter åbner for udendørsservering fra 6. maj, mens indendørsservering og indendørs forlystelser som 5D biograf og Hurlumhejhuset efter planen åbner 21. maj. 

Gellerup boligblok

To Aarhussogne i fare for tvangsnedlukning

80_percent

play Biolog: Vi skal turde tro på, at dyrene kan passe sig selv

bil og josefine

Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

HUSK PSYLLIUM-FRØSKALLER

Tilbagekalder naturlægemiddel: Tre er døde

def_thumb,50_percent

play På en villavej levede en mand i et affaldsbjerg, indtil naboerne gjorde et ubehageligt fund

Skærmbillede 2021-04-15 kl. 13.52.05

Veteranbus kendt fra TV: Nu kan den blive din

Dagens mest læste