Frederik er fundet druknet i Aalborg
Onsdag har redningsdykkere fundet et lig i Limfjorden ved Aalborg
7. okt 2015, kl. 19:27
Mere end 30 dage gammel
21-årige Frederik Mathias Haar fra Lystrup ved Aarhus er efter al sandsynlig fundet druknet i vandet ved havnefronten i Aalborg.
Han forsvandt onsdag omkring klokken 02.30 i sidste uge efter en bytur i Jomfru Ane Gade, og siden har frivillige ledt efter ham.
Det var dykkere fra Beredskabscentret i Aalborg, der onsdag eftermiddag fandt liget ved KMD-bygningen i Aalborg.
Nordjyllands Politi går ud fra, at der er tale om Frederik Mathias Haar, men der bliver afholdt ligsyn torsdag for at fastslå identitet og dødsårsag.
Familien er underrettet, og Nordjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger i sagen.