En 19-årig kvinde blev onsdag eftermiddag anholdt og sigtet for butikstyveri, da hun forsøgte at stikke af fra en aarhusiansk Føtex-butik med stjålet elektronik i tasken.
Personalet opdagede, at kvinden var ved at lægge en powerbank ned i sin taske. Det viste sig efterfølgende, at hun havde forsøgt at stjæle fem små trådløse højtalere.
- Det var noget personale, der opdagede, at hun stod og bed i vareemballagen. Da det ikke lykkedes hende, at få bidt emballagen af, lagde hun det hele ned i tasken, siger pressemedarbejder ved Østjyllands Politi Jakob Christiansen.
Kvinden blev tilbageholdt af personalet, indtil politiet ankom til stedet. Kvinden forsøgte at stjæle elektronik til en værdi af i alt 2.703 kroner.
Episoden fandt sted klokken 16.08 ved Føtex på Frederiks Allé i det centrale Aarhus.