Forsamlingsloft hæves: Teltbestillinger tikker allerede ind, fortæller udlejer

Forsamlingsforbuddet hæves, og det har fået flere til at booke festtelte, fortæller lokal udlejer

Natten til fredag faldt en politisk aftale på plads, der viser vejen til ophævelsen af det såkaldte 'lille forsamlingsforbud'.

Og det kan i den grad mærkes hos Jan Hammer, der sammen med sin kone driver Den Rigtige Teltudlejning ved Skødstrup.

- Inden for de sidste 20 minutter har jeg fået to bestillinger på studenterfester i juni. Det er voldsomt positivt fra, at vi ikke har haft en skid at lave i over et år, siger Jan Hammer til TV2 ØSTJYLLAND fredag morgen.

Teltudlejeren råder over 14 telte og derudover diverse tilbehør som barer, borde og stole samt musikudstyr.

Siden aftalen om at hæve forsamlingsforbuddet faldt på plads ved midnat, har Jan Hammer modtaget otte bestillinger på telte, barer og musik. 

Og bestillingerne falder på et tørt sted:

Overvejede afvikling

- Jeg havde ikke forventet, at det skulle ske nu, så det var en dejlig fredag at stå op til. Nu skal vi til at have rykket en masse teltdug ned, og få det gjort klar til opstart.

- Jeg tror da også, min bankmand sidder og klapper i hænderne, siger Jan Hammer.

Han har drevet teltudlejning i omkring to et halvt år, hvor han er gået fra at have et enkelt telt til udlejning til nu at have 14 plus diverse udstyr.

Forsamlingsloftet hæves gradvist fra onsdag

- Det har været trist at gå at kigge på udstyret ligge stille. Man begynder jo at overveje, hvad er fremtiden i det her. Det har da strejfet mig, om det skulle afvikles. Der er jo for over en million kroner i telte med stole, borde, barer og så videre, siger Jan Hammer.

Han er overrasket over, at aftalen om at hæve forsamlingsforbuddet kommer nu. Men da det er tidligt på teltsæsonen, så forventer han faktisk en god sæson:

- Jeg føler mig lidt taget på sengen. Men jeg forventer, at sæsonen bliver god, når vi kommer i gang nu, siger Jan Hammer.

I den politiske aftale er en udfasning af det såkaldt store forsamlingsforbud mod store arrangementer såsom festivaler ikke nævnt. Det er dermed fortsat på 500 personer.

Se indslaget om Jan Hammer og hans teltudlejningsfirma her.
Skærmbillede 2021-05-09 kl. 13.45.53

play Landsby plaget af hensynsløse bilister: - I går var det helt vanvittigt

Sommer

Trods regn- og tordenbyger: Mandag kan blive årets første sommerdag

Mallorca

liveblog COVID-19 LIVE: Snart kan du komme på charterferie igen

Reiner Efterlysning

25-årig forsvundet: Har relation til Ry og Randers

Rygeforbud VTR 1930 Still (1)

play Tobaksfri skoletid: Elever frygter kontrol og overvågning

20_percent

play VIDEO: Båd overtændt i Grenaa - ejer viste stor kølighed

Dagens mest læste