Flere unge søger ud af ensomheden: - Jeg følte mig dum, kedelig og åndssvag

Mads fik hjælp til at komme ud af sin ensomhed efter mange års kamp. Hos den frivillige organisation Husrum oplever de, at flere og flere unge søger hjælp til at komme ud af ensomheden.

Det er fredag aften. Mads har ikke nogen planer for weekenden og ligger i sin seng.

Weekenden var altid det hårdeste, mens han lå i sin seng, tikkede billeder og videoer ind på de sociale medier fra andre, der var i byen eller hyggede med vennerne derhjemme. 

For to år siden var det virkeligheden for 27-årige Mads Jørgensen fra Aarhus hver eneste weekend.

Han var så ensom, at han ikke kunne finde noget at glæde sig over. 

quote Jeg havde ingen at dele de små og store ting i hverdagen med. Jeg følte mig dum, kedelig og åndssvag, fordi jeg altid var alene og aldrig fik de sociale succesoplevelser.

Mads Jørgensen, 27 år

Ensomheden betød ikke bare, at Mads var alene og ikke havde nogen venner.  Det fik også konsekvenser for ham psykisk og fysisk. Ensomheden resulterede til sidst i, at Mads fik lavt selvværd.

- Jeg havde ingen at dele de små og store ting i hverdagen med. Jeg følte mig dum, kedelig og åndssvag, fordi jeg altid var alene og aldrig fik de sociale succesoplevelser, siger Mads Jørgensen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Et af fællesarrangementerne kan være alt fra at lave mad sammen til at tage ud og bowle sammen.
Et af fællesarrangementerne kan være alt fra at lave mad sammen til at tage ud og bowle sammen. Foto: Husrum

Flov og skamfuld

Til sidst blev det for meget for Mads, så han tog mod til sig og søgte hjælp hos den frivillige organisation Husrum, der hjælper unge i alderen 16-30 år med at komme ud af ensomheden.

- Jeg var flov og skamfuld over, at jeg var ensom. Så det var meget udfordrende at søge hjælp, siger Mads Jørgensen.

Fakta om ensomhed

Følelsen af ensomhed står Mads Jørgensen langt fra alene med. Det kan de mærke i den frivillige organisation Husrum, der hjælper unge ud af ensomheden.

Husrum ligger i hjertet af Aarhus og har eksisteret i mere end 25 år. De er en del af Jysk Børneforsorg Fredehjem.

quote Vi arbejder primært med unge mennesker, der er forskellige steder i deres ensomhed. Nogen er måske lige flyttet til Århus og er ikke faldet til endnu. Andre mangler et netværk i deres dagligdag.

Kristina Norup, projektkoordinator, Husrum. 

Her kan man gå i samtalegrupper for at lære at håndtere sin ensomhed og dele erfaringer med andre i samme situation. Eller deltage i de ugentlige arrangementer, der handler om at lave noget socialt sammen. 

- Vi arbejder primært med unge mennesker, der er forskellige steder i deres ensomhed. Nogen er måske lige flyttet til Århus og er ikke faldet til endnu. Andre mangler et netværk i deres dagligdag, siger projektkoordinator for Husrum, Kristina Norup.

Fordobling af unge der søger hjælp

I Husrum har de oplevet en fordobling af deltagere. I 2017 havde de 42 faste deltagere til deres arrangementer, hvor det i 2018 var mere end 100 deltagere. Og siden januar 2019 er over 50 unge allerede en del af deres tilbud.   

- Rigtig mange af de unge mennesker, som kommer her, har fundet os på eget initiativ – ofte har de bare googlet ’ensom i Aarhus’ og så fundet frem til os, siger Kristina Norup.

Husrum er primært drevet af frivillige, der arrangerer sociale arrangementer for Husrums deltagere.
Husrum er primært drevet af frivillige, der arrangerer sociale arrangementer for Husrums deltagere.

Arrangementerne i Husrum kan være alt fra en tur ud at bowle eller i lasergame til at lave aftensmad sammen en hverdagsaften og hygge med brætspil.

Husrum fik stor betydning for Mads Jørgensen. Udover at få sat ord på sin ensomhed, gav Husrum ham også et netværk for første gang i meget lang tid. 

- Husrum har haft en stor betydning for, hvor jeg er i dag. Jeg har lært at tale om mine udfordringer i livet og være mere ærlig for mig selv og min omverden, siger Mads Jørgensen.

Mads Jørgensen kom ud af sin langvarige ensomhed. Efter han fik det bedre, valgte han for en periode at være frivillig hos Husrum, så han kunne hjælpe andre med at komme ud af ensomheden.

Tre gode råd fra Mads Jørgensen til andre, der er ensomme.

060521 Bibliotek åbner som hotel digi

play Video: Gammelt bibliotek forvandlet til hostel - kom med på en rundtur

Holger Beyer Svømning

Holger undrer sig: Hvorfor åbner svømmehallerne ikke?

corona smitte coronavirus

Østjyske sogne tæt på nedlukning: Se smitten i dit sogn

jyske bank

Jyske Bank-filialer har fået mistænkelige pulver-breve

Jacob Nielsen AGF

AGF-direktør får bøde og karantæne for udbrud efter FCK-kamp

Varnapalæet

Efterlysning: Har du fotos fra Varna Palæet i start 70'erne?

Dagens mest læste