Flere tipper politiet
Borgerne holder mere øje med hinanden end før
Flere og flere borgere henvender sig til politiet når de bliver mistænksomme overfor naboer eller andre.
Ifølge Østjyllynds Politi er borgerne blevet langt bedre til at fortælle politiet om deres mistanker - og det fører ofte til anholdelser og fremskridt i sager, der er i politiets hænder.
Senest førte tip fra borgerne til, at myndighederne tirsdag kunne lukke ned for hele tre narkobutikker i Aarhus på samme døgn.
Tilsyneladende er vi ikke længere så afvisende overfor at "stikke hinanden," og årsagen er ifølge politikommissær Mogens Brøndum, at vi ikke vil finde os i uretfærdighed.
- Vi får flere og flere henvendelser fra borgerne. Det er blandt andet skriftlige henvendelser og det er mange telefontip omkring alt - lige fra narkotikahandel til tyvekoster til spritkørsel og helt ned til de små detaljer siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Og politiet værdsætter borgernes tip.
- Mange af de succeser vi får i hus, det er takket være borgernes henvendelser til os, fortæller han.