Flere lejligheder på Frederiks Plads
Området skulle have huset kontorer. Nu kommer der lejligheder i stedet
Fremover bliver det muligt for flere familier at få en lejlighed på Frederiks Plads.
NCC har overdraget et område på Frederiks Plads, der oprindeligt skulle have huset kontorer, til et ejendomsudviklingsselskab. I stedet kommer der lejligheder på arealet.
Læs også
- Efterspørgslen efter de boliger, der allerede er opført på pladsen har været stor, og vi har stadig mange henvendelser fra folk, der ønsker at bo på Frederiks Plads. Derfor har det været naturligt at imødekomme efterspørgslen og søge at inddrage mere areal til boligformål på området, siger Martin Busk, direktør i Bricks.
Frederiks Plads binder Frederiksbjerg sammen med bymidten og den nye havnefront. Konverteringen fra erhverv til bolig kræver dog en ændring af den eksisterende lokalplan, og der er derfor lokalplanarbejde i gang for øjeblikket.
Hvis lokalplanprocessen går som planlagt, vil opførelsen af de ekstra boliger gå i gang efter sommerferien.