Fire biler kørte sammen
Harmonikasammenstød på Paludans-Müllers Vej i Aarhus
18. mar 2015, kl. 16:32
Mere end 30 dage gammel
Onsdag eftermiddag kørte fire biler sammen i et harmonikasammenstød på Paludan-Müllers Vej i Aarhus, og flere personer blev kørt til tjek på skadestuen.
Ulykken skete omkring klokken 15.30, og årsagen til sammenstødet er endnu ukendt.
- Tre personer blev kørt med ambulance til tjek på hospitalet, men de er tilsyneladende ikke kommet alvorligt til skade, siger indsatsleder Anders Jensen fra Aarhus Brandvæsen.
Ulykken gav nogle trafikale problemer sidst på eftermiddagen.
- Vi var nødt til at lukke begge vognbaner i lidt tid, og det gav lidt trafikale gener i myldretiden, siger Anders Jensen.