Fire anholdt for indbrud
Politiet ransagede flere adresser
27. aug 2013, kl. 09:42
Mere end 30 dage gammel
Politiet har anholdt fire mænd, som er mistænkt for at stå bag en række indbrud i Østjylland.
Ifølge Østjyllands Politi er de fire mænd henholdsvis 22, 23, 27 og 31 år gamle. De blev alle anholdt under en større politiaktion, hvor politiet i går ransagede flere adresser.
Under ransagningerne fandt politiet en række tyvekoster, der stammer fra forskellige indbrud.
De fire mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør ved byretten i Aarhus tirsdag formiddag. Her vil politiet kræve dem varetægtsfængslet.
- Anklagemyndigheden vil af hensyn til den videre efterforskning begære lukkede døre, hvorfor vi ikke har yderligere oplysninger i øjeblikket, oplyser Østjyllands Politi.