Fire AGF-spillere testet positiv for corona

Klubben oplyser, at spillerne er gået i isolation, og at der ikke umiddelbart er andre smittede i klubben.

Fire spillere fra AGFs Superliga-trup har fået sig en uønsket julegave.

Klubben oplyser, at Mathias Jørgensen, Søren Tengstedt, Daniel Gadegaard og Patrick Olsen er blevet testet positiv for Covid-19, og spillerne må derfor tilbringe noget af juleferien i isolation. 

AGF oplyser dog, at der ikke umiddelbart er smitte hos andre i klubben.

- Vi har ikke konstateret smitte hos andre spillere. De pågældende spillere er isoleret - og da de jo har ferie i øjeblikket, så er de også i sagens natur isoleret fra resten af truppen, siger AGF's læge, Jacob Astrup, til klubbens hjemmeside. 

Se TV2 ØSTJYLLANDs serie om AGFs kvindehold her. 

Er klar til opstarten 

Superligaen er lige nu sat på vinterpause, og spillerne holder ferie. Hos AGF regner man dog med, at alle de fire corona-ramte spillere vil være tilbage, når træningen starter op igen i det nye år.

- De er ude af deres karantæne inden nytår og derfor regner vi med, at de alle er klar til at indgå i opstarten, når spillerne mødes igen i det nye år. Her testes hele truppen i øvrigt grundigt og flere gange efter Divisionsforeningens vejledninger, så vi er sikre på, at alle er negative og klar til at indgå i opstarten, siger Jacob Astrup.

AGF-holdet er tilbage på træningsbanen igen den 6. januar, mens alle spillere testes for Covid-19 to dage før. 

IMG_Parkour224

play Moumen hopper fra mur til mur - lader sig ikke styre af usynlige regler

lægehelkiopter akuthelikopter helikopter

Person fløjet på hospitalet efter frontalt sammenstød

regn regnvejr

play Kraftig torden har på ny kurs mod Danmark

politibil

Ungt kærestepar i slagsmål: Pludselig gik de amok på politiet

20200925-111922-L-1920x1280we

play Regnen vælter ned over Østjylland

elledning ledning el elektricitet strøm elmast

20.000 ramt af strømafbrydelse søndag morgen

Dagens mest læste