Festivaler aflyser på stribe

Den aarhusianske musikfestival Northside aflyses i år. Også Roskilde og Tinderbox aflyser.

For andet år i træk aflyses musikfestivalen Northside, der skal have været afholdt 3. til 5. juni i Aarhus. Det oplyser festivalen på sin hjemmeside.

Dermed bliver festivalen den første af de helt store, som aflyses, efter at der natten til tirsdag blev indgået en politisk genåbningsaftale.

Aftalen lægger op til, at der maksimalt må være 2000 deltagere ved festivaler mellem 21. maj og 1. august. Efter 1. august er der lagt op til maksimalt 5000 deltagere. 

Northside havde i 2019 35.000 gæster.

- Vi havde så inderligt håbet, at vi ikke skulle stå her igen, og det er med det tungeste festivalhjerte, vi må meddele, at Northside 2021 er aflyst, skriver festivalen på sin hjemmeside.

- I det seneste år har vi, i samarbejde med andre festivaler, knoklet og vendt hver en sten for at skabe rammer, der kunne gøre det trygt for os alle sammen igen at samles til musik og fællesskab under åben himmel. Men tiden er ikke til det endnu, og sikkerhed er til enhver tid vores højeste prioritet, lyder det videre fra den aarhusianske festival.

Og det er langt fra den eneste festival, der aflyser sommerens store fester. Blandt andre har Roskilde Festival og Tinderbox også aflyst årets festivaler.

Tirsdag formiddag melder Smukfest i Skanderborg også, at de må aflyse årets festival, som vi kender den. Læs mere om det her.

Festivaler, der er aflyst

Alle billetter fra Northside 2021 gælder også til næste års festival, og har man ikke mulighed for at deltage der, kan man få refunderet billetten.

Klar til revanche

Festivalen oplyser, at der allerede nu arbejdes på at skabe et brag af en festival næste år.

- Heldigvis kan vi skimte NorthSide 2022 ude i horisonten, og det bliver den største fest! Vi er allerede godt i gang med planlægningen. Det betyder selvfølgelig også, at vi er i fuld gang med at booke navne og gøre klar til at tage den vildeste revanche for to(!) missede år!

Festivalen afholdes i Eskelunden i Aarhus.


lægehelkiopter akuthelikopter helikopter

Person fløjet på hospitalet efter frontalt sammenstød

regn regnvejr

play Kraftig torden har på ny kurs mod Danmark

_DSC2603-1600px

Lynnedslag stopper letbanen - flere afgange aflyst

20200925-111922-L-1920x1280we

play Regnen vælter ned over Østjylland

elledning ledning el elektricitet strøm elmast

20.000 ramt af strømafbrydelse søndag morgen

Retten i Aarhus politi byret byretten domstol

Dommer fængsler 35-årig mand i sag om voldtægt

Dagens mest læste