Festen fortsatte i støjplaget park - soundboks beslaglagt

Forbud eller ej. Kombinationen af ferie og lune sommeraftener får tilsyneladende stadig visse aarhusianere til at skrue godt op for højttalerne i det fri.

For en måned siden blev det gjort ulovligt at spille musik i Botanisk Have og Skanseparken i Aarhus efter kl. 20. Forbuddet blev indført for at beskytte beboerne i de to støjplagede områder mod en del af larmen fra festglade parkgæster med medbragte soundbokse.

Fredag aften var den dog gal igen.

I Botanisk Have fortsatte en gruppe unge festen efter det tilladte tidspunkt. Klokken 20.15 kontaktede en politipatrulje deltagerne, hvorefter soundboksen blev beslaglagt.

Den 20-årige mand, som havde medbragt soundboksen, blev desuden sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det oplyser Østjyllands Politi i lørdagens døgnrapport.

Der er i øjeblikket forbud mod at spille høj musik efter kl. 20 i Botanisk Have og Skanseparken i Aarhus.
Der er i øjeblikket forbud mod at spille høj musik efter kl. 20 i Botanisk Have og Skanseparken i Aarhus.

Også støj andre steder

Ifølge politiet var det ikke kun i Botanisk Have, at naboerne var generede af støj fredag aften.

De høje temperaturer og restaurationernes nye åbningstid til kl. 02 gav generelt ekstra travlhed hos Østjyllands Politi.

I løbet af aftenen og natten var der en del anmeldelser om høj musik og højrøstet adfærd fra både restauranter, offentlige områder og private hjem.

3efa438d-ecd6-4e06-9370-231aedf766d9

Gode chancer for sol tirsdag

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

20210802-141713-L-1920x1079we

play Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

Dagens mest læste