Feminist om Østergaard-sag: - #MeToo er kommet til Danmark

Det danske #MeToo-bål kastede for alvor gnister af sig, da Morten Østergaard onsdag trak sig som politisk leder for Radikale Venstre.

Debattør og feminist Louise Kjølsen - også kendt som Twerk Queen - er en skarp stemme i debatten om #MeToo og sexisme. Hun synes, det er dejligt at se en prominent person som Morten Østergaard tage imod konsekvenserne af sine handlinger.

- Nu er #MeToo endelig kommet til Danmark, siger Louise Kjølsen stålfast til TV2 ØSTJYLLAND.

Det glæder hende at se, at det har en konsekvens at krænke nogen eller overskride nogens grænser, når man er chef eller sidder i en særlig magtposition.

Den virkelighed ramte Morten Østergaard onsdag. Han trak sig som politisk leder for Radikale Venstre efter håndteringen af en krænkelsessag, der havde ham selv som hovedperson.

Louise Kjølsen understreger, at det ikke handler om de individuelle grænser, men at #metoo handler om magt og udnyttelse af samme. Det er derfor vigtigt at kigge på, hvilken kontekst ”hånden på låret” bliver givet i.

quote Er der mulighed for at fjerne hånden uden de store konsekvenser for sin fremtidige karriere?

Louise Kjølsen, feminist og debattør

- Er der mulighed for at fjerne hånden uden de store konsekvenser for sin fremtidige karriere, siger Louise Kjølsen.   

Det handler om kultur

Det vigtigste for Louise Kjølsen er næppe ”hånden på låret” eller løgnen, der fældede Morten Østergaard, men at Radikale Venstre nu viser, at de ønsker en forandring i magtkulturen.

- De ønsker at gå ud og tage ansvar, og derfor bliver de nødt til at rydde op i egne rækker først. Det ville klæde alle de andre partier at gå samme vej, pointerer Louise Kjølsen.

Det er afgørende for Louise Kjølsen, at opmærksomheden ikke ligger hos de enkelte syndebukke, men det handler om en kultur, vi skal gøre op med, hvor man skal stå ved sit ansvar og tage imod konsekvenserne.

Ifølge Louise Kjølsen betyder det, at alle danskerne skal se sig selv i spejlet for at være med til at ændre kulturen sammen.

Både om man har krænket nogen, men også om man har vendt det blinde øje til og ikke hjulpet til at stoppe kulturen.

#MeToo

Det var løgnen, der fældede Morten 

Tilbage i september fortalte Lotte Rod, at hun var blevet udsat for krænkelser i både Radikale Ungdom og internt i Det Radikale Venstre. Hun satte dog ikke navn på, hvem der havde krænket hende.

Senere satte hun dog navn på overfor gruppeledelsen.

Tirsdag fortalte Morten Østergaard, at sagen var håndteret, og at vedkommende havde fået en påtale.

Onsdag aften stod det dog klart, at han selv var hovedperson i sagen. Det fik ham i sidste ende til at trække sig som politisk leder. Den post har Sofie Carsten Nielsen efter en afstemning overtaget.

- For I mænd, der nu tænker jer om, I er en vigtig del af kulturændringen, skriver Lotte Rod.

IMG_4734

Kvinde er dødsyg af kræft – men hun kan ikke få kørsel til hospitalet

Bonus til solcellenaboer collage

playForhøjet bonus på vej til solcellenaboer som Heidi: - Ingen kompensation kan dække tabet

Untitled collage (6)

play Sygeplejersker på corona-afdeling går grædende hjem dag efter dag: - Vi føler os utilstrækkelige

20200929142912269_1000.jpg

Sundhedsministeriet holder pressemøde om vaccinationsindsats mod COVID-19

Ulrich Fredberg

playKühnau kalder Fredberg-sag afsluttet efter ny udmelding fra Sundhedsstyrelsen

Untitled collage

Conny har lavet 57 gaver til hjemmeplejen: - De kommer som et lys i mørket