Falsk varmeaflæser stjal pung fra 87-årig
Politiet advarer mod falsk varmeaflæser
En 87-årig fik søndag frastjålet sin pung på Mosealléen i Tilst ved Aarhus.
Omkring klokken 10.00 kom en mand i den 87-åriges lejlighed ved at udgive sig for at være en medarbejder fra kommunen.
Læs også
Ifølge Østjyllands Politi så den 87-årige til at begynde med, at den påståede kommunale medarbejder gik rundt ude foran terrassedøren.
Adspurgt hvad han lavede der, svarede den falske varmemåler, at han skulle aflæse varmemålerne.
Den hoppede den 87-årige mand på.
- Han virkede så troværdig, at beboeren troede på, at det var rigtig nok, siger Jakob Christiansen, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi.
Læs også
Gik ind i soveværelset
Den falske varmemåler bad den 87-årige mand om at blive i stuen og dreje på termostaten, mens 'varmeaflæseren' gik ind i soveværelset og gjorde det samme for at tjekke, om termostaterne virkede.
Efter nogen tid i soveværelset kom den falske varmemåler ud fra soveværelset og forlod stedet.
Læs også
Herefter fattede den 87-årige mistanke og fandt ud af, at hans pung, der lå i soveværelset med Dankort og nogle hundrede kroner i, var stjålet.
Ifølge Østjyllands Politi har der siden 1. juli 2017 været 11 tilfælde med samme fremgangsmåde. Tilfældene har været spredt over hele Aarhus-området.
- Vi råder folk til ikke at lukke folk ind, som de ikke har en aftale med. Bed eventuelt kommunen om at vise ID, siger Jakob Christiansen.
Signalement
40-50 år
Almindelig kropsbygning
Dansktalende