Fald i elevtal bringer små skoler i økonomisk knibe

Hårup skole nord for Aarhus oplever store udsving i tilskud fra kommunen, når elevtallet falder med et par elever

00:38

Små skoler i Aarhus Kommune rammes hårdt på økonomien, når elevtallet går ned med blot et par elever. På Hårup skole nord for Aarhus har man samlet mistet én millioner kroner i tilskud på grund af faldende elevtal. Skolen har normalt et budget på 20 millioner kroner.

Elevtallet er faldet knap én procent, men skolen kommer til at opleve en besparelse på fem procent.

-Vi er bekymret for, at vi får en skole, der ikke er rar til at være i. Vi er bekymret for kvaliteten i undervisningen og for lærernes trivsel, siger David Mortensen, der peger på at skolen vil skære på midlerne til specialundervisning.

Sidste år kostede det skolen 700.000 kroner, da én elev forlod skolen. Dengang havde skolebestyrelsen på Hårup og Elev skoler fat i rådmanden for Børn og Unge i Aarhus, Bünyamin Simsek. Men skolen venter stadig på en løsning.

- Det, vi ønsker af Bünyamin Simsek, er, at han kan hjælpe os med at få en forudsigelig økonomi på Hårup Skole. Vi ønsker virkelig dialog, vi ønsker der kommer handling bagved det, siger David Mortensen, medlem af skolebestyrelsen på Hårup Skole. 

SE OGSÅ: Simsek: Ingen midler til skole i økonomisk knibe

 

På skoler med en eller to klasser per årgang er det ikke muligt at lægge klasser sammen, så der kan etableres attraktive klassestørrelser på omkring 25 elever. Økonomimodellen i Aarhus kommune sørger for, at der tildeles midler til skolerne, der i et vist omfang tager højde for denne problematik gennem "garantipuljen", der tilfører ekstra midler til skolen, når en enkelt årgang nærmer sig loftet for antallet af elever i en enkelt klasse. Tilgang eller fraflytning af en enkelt elev kan således betyde en forskel i skolens budget på op til 762.000 kroner.