Færre tog fra Aarhus
Rejsende mellem Aarhus og Fredericia skal søndag orientere sig en ekstra gang på Rejseplanen, da der kører færre tog end sædvanligt.
15. maj 2022, kl. 13:44
Mere end 30 dage gammel
Der kører søndag eftermiddag færre tog mellem Aarhus og Fredericia, oplyser DSB.
Det skyldes, at der i forbindelse med arbejde på strækningen mellem Børkop og Vejle er blevet gravet et kabel over.
Banedanmark er på stedet og forventer, at togene kan køre som normalt efter klokken 18.00.
DSB oplyser, at rejsende, der er mere end 30 minutter forsinket, er omfattet af Rejsetidsgarantien.