Færre morgentog fra Aarhus
Der er flere aflyste tog på strækningen Aarhus H-Fredericia.
31. aug 2022, kl. 07:18
Mere end 30 dage gammel
Der er onsdag morgen færre tog sydover fra Aarhus H mod Fredericia.
Det oplyser DSB på Twitter.
Aflysningerne skyldes, at et arbejdskøretøj i forbindelse med nattens sporarbejde er gået i stykker. Derfor kan alle tog ikke køre på strækningen, og flere regionaltog i hver retning er aflyst.
Der kører Intercity og Intercitylyn på strækningen, og DSB oplyser, at enten Intercity eller Lyn-togene standser i Hedensted, Børkop og Brejning.
- Vi må her henvise til at holde øje med Rejseplanen samt skilte og udkald, skriver DSB.
Teknikere arbejde på at rette fejlene, og prognosen er lige nu klokken otte.