Færdselsuheld på E45: Motorcyklist slap med skrækken
En motorcyklist blev kørt på skadestuen efter uheld
9. jun 2016, kl. 17:00
- Opdateret: 9. jun 2016, kl. 20:32
Mere end 30 dage gammel
Begge spor er nu åbne igen på E45 ved Aarhus V i nordgående retning, efter at et færdselsuheld tidligere spærrede begge spor.
- En motorcyklist kørte i forbindelse med noget kødannelse op bag i en bil, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Carsten Dahl til tv2oj.dk.
Motorvej E45 igen åben efter færdselsuheld. Lidt ekstra rejsetid må stadig påregnes. Motorcyklist bragt til hospitalet. #politidk
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) June 9, 2016
Manden blev efterfølgende nu bragt til hospitalet, men er sluppet billigt.
- Motorcyklisten har fået knubs og pådraget sig en hjerterystelse, oplyser Carsten Dahl.
Færdselsuheldet fik tidligere trafikken til at stå stille i begge nordgående spor. Det skabte en del kø på motorvejen.