Færdig som rådmand: Steen Stavnsbo stopper

Steen Stavnsbo (K) stopper som rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus.

Det er slut med at være rådmand for Steen Stavnsbo (K), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus.

Det har Konservative i Aarhus netop offentliggjort fredag eftermiddag.

Steen Stavnsbo stopper af private årsager fremgår det af en pressemeddelelse fra Konservative i Aarhus.

-Jeg må være ærlig og sige, at selvom jeg er meget glad for indholdet i rådmandsrollen, så trives jeg ikke med at være fuldtidspolitiker og offentlig eksponeret person. Jeg er grundlæggende et ret privat menneske. Det at være fuldtidspolitiker og en offentlig person på den måde som jeg har været det de sidste knap 2 år, og nu senest som Rådmand i år, har haft for store omkostninger privat, siger Steen Stavnsbo i en skriftlig udtalelse.

Han var ellers med til at sikre Konservative et godt resultat ved kommunalvalget i november 2021. Her blev den konservative spidskandidat med 6710 personlige stemmer kun overgået af borgmester Jacob Bundsgaard (S). 

Konservative fik i alt 14,6 procent af stemmerne, hvilket gav partiet fem pladser i byrådet.

Steen Stavnsbo var medlem af Aarhus Byråd fra 2014 til 2017 og igen fra januar 2022, hvor han også blev udpeget som rådmand for Teknik og Miljø. Han er desuden 2. viceborgmester.

Nicolaj Bang er 42 år og bor i Brabrand.
Nicolaj Bang er 42 år og bor i Brabrand. Foto: Region Midtjylland

Regionsmand bliver rådmand

Konservative lægger derfor op til at blande kortene. Nicolai Bang skal være ny politisk leder og rådmand. Det indstilles Konservative til byrådet med forventet virkning fra udgangen af august. Indtil da fortsætter Steen Stavnsbo som rådmand og vil hjælpe Nicolaj Bang i gang i jobbet.

Hans afløser sidder lige nu i regionsrådet og er desuden første suppleant for Konservative i Aarhus Byråd. Dermed hiver partiet Nicolaj Bang ind fra suppleant til frontmand.

Nicolaj Bang er dog ikke uerfaren.  Han har været medlem af Regionsrådet siden 2014, hvor han lige siden har været politisk leder og gruppeformand. Med udsigten til at blive rådmand trækker han sig nu fra Regionsrådet.

Han har også tidligere været opstillet til Folketinget.

149456-84a2a46e.jpeg
149456-84a2a46e.jpeg
partibogstav c
Det Konservative Folkeparti Aarhus kommune
Steen Stavnsbo
Født 13/2/1964 , Direktør/Partner