Fængslet for grov vold
En 31-årig mand fra Aarhus er blevet varetægstfængslet i fire uger for grov vold
24. maj 2015, kl. 12:49
Mere end 30 dage gammel
En 31-årig mand blev søndag formiddag fremstillet i retten i Aarhus for grov vold.
Han blev varetægtsfængslet i fire uger.
Natten til søndag blev ofret udsat for såkaldt kvalificeret vold i sit eget hjem på Martin Vahls Vej i det centrale Aarhus og herefter frarøvet sin mobiltelefon.
- Kvalificeret vold er, når det er noget mere end bare med håndkraft, det kan være, hvis der er blevet brugt redskaber. Det er med til at betegne grovheden, siger vagtchef fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Derudover har politiet af hensyn til efterforskningen ikke yderligere kommentarer til sagen.