Tog holder stille - en person er påkørt
Et tog har påkørt en person ved Viby J. Det oplyser Østjyllands Politi.
Togene holder lige nu stille mellem Skanderborg og Aarhus, fordi en person er blevet ramt af et tog ved Viby J syd for Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Vi er ved at have et overblik over hændelsen omkring Sønderhøj station i Viby. En person er af egen drift sprunget ud foran toget og blev dræbt. Pårørende er i gang med at blive underrettet. Vi betragter hændelsen som en personlig tragedie og har ikke yderligere. https://t.co/FkRWrzOYNX
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) March 8, 2020
Politiet er til stede ved ulykken.
Påkørslen betyder, at togene mellem Aarhus H og Skanderborg lige nu holder stille. DSB oplyser på sin hjemmeside, at der er bestilt togbusser til at køre på strækningen.
- De første busser er fremme i Skanderborg klokken 20, mens de første busser vil være med Aarhus H klokken 20.15. Busserne vil køre i pendulfart mellem de to stationer, skriver DSB.
Rejsende kan holde sig opdateret om togtrafikken på DSB's hjemmeside.
DSB forventer, at der atter kan køre tog på strækningen omkring klokken 21.30.
#DSB: Togene holder i øjeblikket stille mellem Aarhus H og Skanderborg . https://t.co/ewQvc5pZsq
— Dansk Trafikinfo (@DanskTrafikinfo) March 8, 2020