Et overraskende fund
Tangkrogen omdannes til en kæmpe sandkasse
Tusind ton sand fra Vestkysten bliver i disse dage kørt til Tangkrogen ved Aarhus, hvor der skal bygges sandslotte til den store sandskulpturfestival i maj måned.
Kun sand fra Vestkysten dur:
- I Søndervig, hvor sandet er fra, har de lavet sandskulpturer før, så vi er sikre på, at kvaliteten er i orden. Der skal være 10 pct. ler i sandet. Det er det, der gør, at vi kan lave de kæmpe store skulpturer, som vi nærmest bygger op som pyramider, siger ejer, Aarhus Sandskulpturfestival, Michael Lund til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Gigantiske fortidsmennesker
Publikum kan se skulptører fra hele Europa arbejde frem til den 18. maj. Herefter er festivalen åben frem til den 19. september.
Noget, der ifølge festivalejeren nok skal trække børnehaver og formentlig både politi og Moesgård Museum ned til sandet, er fundet af flere gigantiske kranier.
Kranier, som menes at stamme fra syv-otte meter høje fortidsmennesker.
Se mere til det overraskende fund i videoen over artiklen