Endnu en bøde venter ejeren: Wellnesscenter er fire gange taget i at holde åbent

Tirsdag kunne politiet for fjerde gang konstatere, at et wellnesscenter i Aarhus holdt åbent imod reglerne.

Et wellnesscenter i Aarhus C har tilsyneladende et problem med at overholde coronareglerne, der forbyder det at holde åbent.

For tirsdag eftermiddag blev ejeren af centreret for fjerde gang på kort tid sigtet for at holde åbent i strid med reglerne. Oplyser Østjyllands Politi.

- Jeg kan ikke mindes, at vi tidligere har sigtet den samme person fire gange for at bryde coronareglerne, siger Janni Lundager, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Da politiet tirsdag klokken 16.40 tog forbi centeret, var ejerne allerede tre gange tidligere blevet sigtet for at holde åbent.

Dermed står ejerne til at få bøde nummer fire. Bøden er på 10.000 kroner for at holde åbent i strid med reglerne.

Tirsdag var døren låst, men der hang jakker i garderoben. Da betjentene bankede på, blev døren åbnet af en mand, som fortalte, at han var ansat på stedet, og at der var tre kunder på tidspunktet.

Ejer sigtet for fjerde gang

Betjentene bad ham straks lukke centeret ned, og de tre kunder blev bedt om at forlade stedet. Politiet ringede til en 33-årig ejer af stedet, som altså blev sigtet for fjerde gang.

Ejeren blev også sigtet to gange mandag og torsdag i forrige uge.

Siden slutningen af december har indkøbscentre, restauranter og liberale erhverv - herunder wellnesscentre - skullet holde lukket. Indtil videre gælder restriktionerne til og med 7. februar.

Daginstitutioner Malling

play Jacob frustreret over placering af ny daginstitution: - Hul i hovedet

nicklas_jacobsen.jpg

Letbanen aflyser afgange på forhånd

B1EEFBE9-EDFD-4175-A186-7881418D8ABC

play Festivaler savner afklaring: - Vi skal snart have noget at vide

Skærmbillede 2021-03-03 kl. 14.26.59

Smitsom hundesygdom i omløb

stadionlamper randers fc

Nu bliver det muligt at få et stykke af stadion hjem i stuen

VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder