En letbanes vej til Aarhus

Trafikstyrelsens krav udsatte åbningen af Letbanen i flere måneder, og det kommer der et langt efterspil på, men faktum er at nu kan Letbanen gøre det, den er bygget til nemlig på skinner at fragte passagerer gennem byen. Der sker 46 år efter de gamle, gule sporvogne blev afskaffet i Aarhus. 

Åbningsfesten udeblev

Aarhus Letbane skulle være åbnet den 23. september 2017. Men man måtte udskyde åbningen aftenen før, da det ikke var lykkedes at få de nødvendige sikkerhedsgodkendelser fra Trafikstyrelsen.

De 4000 stykker kransekage som var bagt til åbningen blev ikke spist i den ventede feststemning, og borgmester Jacob Bundsgaard så, som ugerne gik, mere og mere sammenbidt ud, for hvornår var Trafikstyrelsen tilfreds? Da Letbanen endelig begyndte at køre med passagere, skete det med ganske kort varsel.  

Slagsmålet om skyld og ansvar for forsinkelsen vil fortsætte, det samme gør diskussionen om, hvem der skal betale hvad og hvor meget. 

En letbane er, som navnet antyder, en lettere konstruktion end et tog. Skinnerne er oftest i niveau med asfalten.

En kendt stemme

”Velkommen til Leth-banen”, lød den morfar-agtige vits i Aarhus, efter at det kom frem, at det er Jørgen Leth, der har indtalt alle stoppestedernes navne til brug for letbanetogenes højttalere. Han er ikke bare valgt på grund af sit navn og sin gode stemme, men også fordi han er gammel Aarhus-dreng og derfor ved, hvordan de lokale navne skal udtales.

Vognene

Tango og Variabahn er navnene på de to togtyper, som nu bliver en del af gadebilledet. De i alt 26 tog er bygget af firmaet Stadler, der også har leveret tog til letbaner i Lyon i Frankrig og Bergen i Norge. Tango og Variabahn vil køre omkring 30 km/t igennem byen, men kan komme op på henholdsvis 100 km/t og 80 km/t.

Skinnenettet

Det italienske firma, som står for skinnenettet, kørestrøm, signaler mv. hedder Ansaldo STS. Inden nogle får nervøse trækninger ved øjnene, skal det understreges, at det ikke er samme firma, som leverede de katastrofale IC4-tog til DSB. Dette firma hed AnsaldoBreda og er et søsterselskab. De er dog begge en del af samme koncern.

Mamma mia, pizza og pasta

De cirka 150 italienske arbejdere har nydt opholdet i Aarhus, for selvom vejret har været dansk, har maden været italiensk og dermed næsten som deres mamma mia laver det. De har arbejdet i lange stræk for at kunne holde flere sammenhængende fridage hjemme hos deres familier.

Når de sydeuropæiske arbejdere har været i Aarhus, har de fast spist på en italiensk restaurant, så savnet ikke blev så stort. For først i livet kommer nemlig Mor og så maden, og retterne skal helst være pasta al forno, pizza eller calzone - og gerne med rødvin til.

Behovet for forandring

Da Kystvejen for tre år siden blev indsnævret fra fire til to baner, var fanden løs, og bilisterne rasede. For det skete samtidig med, at DOKK1 blev bygget, at gamle bygninger langs vandet blev fjernet, at den nye havneplads blev anlagt, og at skinnerne til den nye letbane blev lagt. I dette virvar skulle den daglige trafik så også lige glide. Det var dømt til at give problemer, men flertallet i Byrådet holdt fast og forklarede, at det hele var et led i en overordnet plan, og politikerne lovede, at den nye letbane ville afhjælpe problemet. 

Smartere end både busser og tog

Meningen med letbanen er at få flere til at droppe bilen. Vi skal alle fristes af, at letbanen har sit eget spor og derfor kan komme meget hurtigere igennem trafikken end både biler og busser. Da skinnerne ligger i gaderne, er letbanen også lettere at komme til og fra end toget. Letbanen er også bedre til kurver, skarpe sving og stigninger end tog.

P-pladser og pendlercykler

Kommer du nord fra, vil du også med tiden blive opfordret til at parkere på det nye "Parker & Rejs"-anlæg ved Klokhøjen ved Lisbjerg, hvor der bliver plads til 100 biler og 80 cykler. Sæt din bil der, og hop på Letbanen ind til Aarhus.

De større visioner er parkeringsanlæg med plads til 1000 biler og pendlercykler, som du kan snuppe og køre videre på. Men her vi må vente på, at politikerne bliver enige.

Fra 1904 til 1971 kørte der sporvogne i Aarhus, faktisk lige igennem de allermest snævre butiksgader som Strøget og Guldsmedgade. 

I Den Gamle By kan man i dag komme ind i den sidste sporvogn, den er en del af udstillingen 'Aarhus Fortæller'. Her kan man også se filmen fra 1971 med sporvognens rute gennem byen. 

Det er ganske grønt på den eksotiske måde langs letbanens skinner på Randersvej. Sjældne planter sender mindelser om togrejser langt væk fra Danmark, for planterne kommer nemlig fra godsbanearealerne, hvor de igennem årtier er indvandret med tog til en helt unik flora. Godsbanearealerne skal snart bebygges, så for at redde de mange sjældne arter foreslog naturvejleder Morten D.D. Hansen at flytte dem – til fremtidig stor glæde for mennesker og de vilde bier.

Når letbanetogene smyger sig igennem trafikken, sker det med energi fra vindkraft. Når de bremser, giver det energi, som bruges til at få lys og varme i toget - eller det sendes op i køreledningerne til de andre tog. 

Når togene er beskidte, gøres de fine igen i regnvand, som er opsamlet på letbanens eget store hus i Banegraven i Aarhus. Taget i sig selv er også værd at beundre: Det er plantet til med sukkulenter, der både kan tåle meget vand og tåle at tørre helt ud. 

Hvis du bor i Aarhus Ø eller Brabrand, kan du se frem til, at der måske også bliver lagt letbaneskinner til din bydel. Det er også tanken, at der skal være en strækning fra Lisbjerg til Hinnerup. Lige nu er der gang i forundersøgelser og politiske diskussioner for at afklare, hvor skinnerne præcis skal ligge. Der er også gang i at finde pengene, de radikale i Folketinget vil gerne være med til at betale, mens Venstre siger nej.

Tilhængerne af letbanen har endnu større planer. Som man kan se på tegningen ovenfor, er der visioner om, at skinnenettet skal brede sig ud over hele Østjylland. 

Den er ny i trafikken

Heldigvis kom der kun buler i bil og letbanetog, da de i september 2017 stødte sammen i krydset mellem Nørrebrogade og Vennelyst Boulevard. Det var det første uheld, hvor et letbanetog var impliceret. Bilisten stoppede op i et venstresving, da hun kom i tvivl om, hvorvidt hun måtte køre frem, og så kørte et letbanetog ind i bilen. Nogle af lyssignalerne var tapet over i forbindelse med skinnearbejdet til letbanen, så det var svært at orientere sig i krydset. Der har senere været to andre uheld med Letbanen, heldigvis kun med materiel skade.

Fremover må vi håbe, at letbanen mingler sig glat ind i den aarhusianske trafik, så det ikke går som i Bergen i Norge, hvor byens letbane har været involveret i rigtig mange uheld.

Mafiarygter og metropol

Som så ofte med store projekter er regningen for letbanen blevet meget større end aftalt. Det slagsmål fortsætter. Et helt andet regnskab, der også mangler at blive gjort op, er rygterne, om at en af letbanens italienske underleverandører har tilknytning til mafiaen.  De beskyldninger er Aarhus Kommune gået videre med at undersøge, efter Enhedslistens byrådsmedlem Peter Hegner Bonfils tog sagen op i Byrådet.

- Det skulle jo nødig være sådan, at der står idiot i panden på os.  De har listet sig ind af en bagdør, fordi vi ikke er vant til sådan noget her, som han sagde i sin argumentation. 

Men det allermest spændende bliver at følge, hvordan letbanen vil påvirke trafikken i og omkring Aarhus. Vil problemer med trafikkøer og manglende p-pladser mindskes, hvor langt ud kommer letbanenettet, vil letbanen løfte Aarhus fra verdens mindste storby til en metropol, og bliver borgerne rigtig glade for den, nu hvor de rent faktisk kan køre med den og ikke bare se de tomme vogne køre op og ned af Randersvej?

TV2 ØSTJYLLAND lover at følge op på sagen.

Af Søs Kjeldsen - december 2017