En kop kaffe koster et par syltede rødbeder
I en butik i Aarhus kan du handle ind uden at tage penge op af lommen
Det lyder lidt lummert med en butik, hvor der kun betales i naturalier.
Men hos Exchange Library i Aarhus, kan du i købe ind uden at skulle have penge op af lommen.
- Her kan kunderne komme med noget, de selv har lavet. Det kan for eksempel være marmelade eller noget saft, og så kan de bytte sig til blommer eller tomater. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser, siger Lise Skou, initiativtager til Exchange Library i Aarhus.
- Jeg kan godt lide ideen om, at jeg kan komme ind med nogle syltede rødbeder og få en kop kaffe med en veninde i stedet for at give en 50'er i byen, siger Jeanett Tagara.
Læs også
Butikken har åbent to gange om ugen. Udover at bytte varer, kan man låne køkkenmaskiner og tøj. Hvis man altså har betalt for et medlemsskab, som er 35 kroner om måneden,
- Det er baseret på, at medlemmerne også er medejere af butikken. Lidt ligesom en genfortolkning af andelstanken, hvor der er nogle medlemmer, der betaler kontingent. De penge går til at drive butikken, siger Lise Skou.
Læs også
Man kan også få sig en kop kaffe uden at hoste op med hverken varer eller penge.
- Hvis du kommer ind i caféen, og du gerne vil have en kop kaffe, så skriver vi, at du skylder 12 minutters arbejde, siger Lise Skou.
Jeanett Tagara tror, at hun kommer til at bruge caféen ofte.
- Især fordi det er ved at være efterårssæson, og det er der, man høster en del, siger Jeanett Tagara.
Øverst kan du se hele indslaget om butikken, hvor du kan købe ind uden penge.