Elias sprang ud som homoseksuel: Nu ser han ikke sin far mere

Mama og Baba!

Jeg gav mit hjerte til en mand

Det er ikke en synd

Sådan lyder nogle af linjerne i det brev, digteren Elias Sadaq skrev til sine forældre, da han fortalte dem, at han er homoseksuel.

Han er opvokset i Tovshøj i Gellerupparken og opdraget i den muslimske tro.

- Jeg er homoseksuel og muslim. To ting, der kan være svære at forene, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Han har i mange år holdt sig langt væk fra tanken om kærlighed mellem to mænd, men så mødte han en særlig person.

- Jeg har nok altid vidst det, men ikke villet erkende det. Som tiden den gik, blev jeg mere og mere interesseret i den her person. Jeg havde lyst til at være mere og mere omkring vedkommende. Til sidst havde jeg ikke lyst til at lave andet end at være omkring den her person, fortæller Elias Sadaq.

For første gang var Elias Sadaq forelsket. 

Det gjorde ham lykkelig, men også ulykkelig - fordi hans forelskede var en mand.

Han var blevet opdraget til, at mænd ikke kunne blive forelsket i mænd. Det var forkert. Det var beskidt.

- Jeg var rigtig ensom og ulykkelig. Jeg følte mig som den eneste homoseksuelle muslim i hele verden. Men jeg tænkte også meget på, at jeg aldrig ville leve et liv, hvor jeg ikke skulle føle følelsen af at være forelsket igen. Det gør mig dybt ulykkelig, fortæller Elias Sadaq.

I hans øjne og den måde, han forstår sit religiøse ståsted på, er det ikke uforeneligt at være homoseksuel og muslim.

- Faktisk hænger de to ting sammen i det budskab omkring, at Gud bare er kærlighed. Og det er kærlighed til sig selv.

Men det var ikke den måde, hans forældre så troen på. Derfor endte han med at skrive et brev til sine forældre for at få dem til at forstå de følelser, han bærer rundt på.

Konfrontationen med forældrene

Elias Sadaq printede brevet i to eksemplarer og lagde dem i to konvolutter. 

En til mor. En til far.

Han samlede dem efter aftensmad og bad sin lillebror gå ind på værelset.

- Jeg kan huske, inden jeg giver dem brevet, tænker jeg, det her er potentielt den sidste gang, jeg får lov til at spise aftensmad sammen med min familie igen, fortæller han.

Han bad dem om at læse brevet.

Hans mor begyndte at græde. Hun frygtede det, der ville komme til at ske med ham.

Hans far sagde ikke noget. Han rejste sig. Tog sig lidt til skægget og hev efter en dyb indånding. Han greb derefter sin frakke og smækkede døren.

- Vi har ikke snakket med hinanden siden, fortæller Elias Sadaq.

Elias Sadaq har kun kontakt med sin mor i dag.

Brevet

Mama og Baba!

Jeg sidder her og skriver dette brev.

Alene i min lejlighed.

Kun med ghettoens grå betonblokke som eneste udsigt.

Blokke så høje, at horisonten er svær at skimte herfra.

Fra min plads ved vinduet ser jeg ind til lejlighederne på blokkene overfor.

Jeg spekulerer ofte over, hvilke liv der mon udspiller sig bag de farverige gardiner og tunge betonvægge.

Mama og Baba!

Det sidste år har jeg skreget mod skyerne.

Hørte I mig ikke?

Jeg har bedt, til mit knæ har blødt om kap med mit knuste hjerte.

Så I mig ikke?

Jeg har stirret ind i mørket hver dag.

Overbevist om, at det var det eneste sted, jeg kunne finde freden, som jeg aldrig kunne finde i mig selv.

Fred fra skammen. Løgnene. Frygten. Hadet.

Hadet til jer.

Hadet til min Gud.

Og hadet til mig selv.

Mama og Baba!

Jeg gav mit hjerte til en mand.

Det er ikke en synd.

Sådan stod det skrevet.

Sådan var det altid meningen, det skulle blive.

Det har I lært mig.

I forstår det ikke nu.

Men måske en skønne dag I vil.

Det beder jeg hver dag til.

Der er ingen skam i mig.

Det her er mit liv.

Og det er vejen, jeg må gå.

Med eller uden jer.

Tag mit hjem fra mig.

Og tag jeres kærlighed tilbage.

Men troen I gav mig, vil være min til evig tid.

Jeg gik med Gud længe, før jeg fandt kærligheden.

Og det vil jeg altid gøre.

Med eller uden jeres velsignelse.

Mama og Baba!

Jeg ønsker, at mit hjerte skal være mit eget igen.

Jeg ønsker at føle mig hjemme her på denne jord.

Jeg ønsker at elske mig selv.

Og fylde mit liv med lyd, blomster og ting, der gror.

Til evig tid jeres søn.

Elias.