Elever bortvist for Facebook-hadeside
Tre elever på Jellebakkeskolen i Risskov er blevet bortvist for at have lavet gruppe på hjemmesiden Facebook, der lagde lærer for had.
4. feb 2010, kl. 09:56
Mere end 30 dage gammel
De tre elever går i 7. og 8. klasse og må ikke vise sig på Jellebakkeskolen i to dage.
Bortvisningen kommer efter de torsdag i sidste uge oprettede en gruppe på det sociale netværk på internettet, Facebook. Gruppens formål var at lægge en navngiven lærer på skolen for had.
Det er imod skolens nul-tolerancepolitik, så da skolens personale opdagede gruppen, skred de strakt ind.
- Det var efter skolens opfattelse både grænseoverskridende og krænkende for den pågældende lærer, det som stod på Facebook-siden, fortæller skoleleder Torben Antonsen til Århus Stiftstidende.