Ekspedient bundet og truet med køkkenkniv: Kan du kende røveren?

Østjyllands Politi efterlyser en mand efter et voldsomt røveri begået mod Q8 i Viby ved Aarhus

Søndag aften kl. 23.26 blev en 23-årig ekspedient på tankstationen Q8 på Fredensvang Runddel i Viby ved Aarhus udsat for et røveri. Nu efterlyses gerningsmanden med offentliggjorte overvågningsbilleder.

quote Herefter beordrede han ekspedienten til at lægge sig ned på gulvet, hvorefter han bandt hans fødder og hænder med gaffatape.

Østjyllands Politi

- Manden kom ind på tankstationen og truede verbalt og med en køkkenkniv ekspedienten til at låse døren og slukke for lyset, lyder det fra Østjyllands Politi.

- Derefter blev ekspedienten truet til at tømme kasseapparatet for penge og overdrage dem til røveren, lyder det videre.

Pinslerne var dog langt fra ovre for den unge ekspedient, som blev ført ud i et baglokale, imens røveren begyndte at fylde flere sorte affaldssække med cigaretter.

- Herefter beordrede han ekspedienten til at lægge sig ned på gulvet, hvorefter han bandt hans fødder og hænder med gaffatape, oplyser politiet.

Q8 på Fredensvang Runddel i Viby ligger ved vejene Jyllands Allé og Terp Skovvej ikke langt fra Ceres Park. 
Q8 på Fredensvang Runddel i Viby ligger ved vejene Jyllands Allé og Terp Skovvej ikke langt fra Ceres Park.  Foto: Google Maps

Ønsker hjælp fra vidner

Gerningsmanden forlod til sidst butikken gennem bagdøren og flygtede i ukendt retning.

quote Vi er især interesserede i at høre fra vidner, der kan gøre os klogere på, hvordan manden kom væk fra tankstationen. Vi ved ikke, om det var til fods, i bil, på cykel eller noget helt fjerde.

Janni Lundager, Østjyllands Politi

- Vi er især interesserede i at høre fra vidner, der kan gøre os klogere på, hvordan manden kom væk fra tankstationen. Vi ved ikke, om det var til fods, i bil, på cykel eller noget helt fjerde, og i hvilken retning han stak af, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Janni Lundager, til TV2 ØSTJYLLAND.

Efter flugten fik den 23-årige ekspedient vristet sig fri og fik trykket på overfaldsalarmen.

Ud fra overvågningsbilleder og den ansattes forklaring har politiet kunnet komme med et signalement af røveren.

Signalement

Har du oplysninger i sagen, hører Østjyllands Politi meget gerne fra dig på tlf. 114.

Indtil nu har et enkelt vidne henvendt sig, og den persons forklaringer kigger efterforskere nu nærmere på.

Politiet har offentliggjort billeder af gerningsmanden fra tankstationens videoovervågning.
Politiet har offentliggjort billeder af gerningsmanden fra tankstationens videoovervågning. Foto: Østjyllands Politi
Politiet har offentliggjort billeder af gerningsmanden fra tankstationens videoovervågning.
Politiet har offentliggjort billeder af gerningsmanden fra tankstationens videoovervågning. Foto: Østjyllands Politi
VIDEO: Ejeren af Gunzone i Aarhus har gentagne gange oplevet tyveri i butikken. Han er træt af, at politiet ikke hjælper ham. Videoen er fra 19. november 2018.