Eks-rocker om bandekonflikt: Det er blevet mere afstumpet

Bandekonflikten i Aarhus V er mere afstumpet end tidligere tiders bandekrig, mener talsmanden for tidligere bandemedlemmer

Den aktuelle bandekonflikt i det vestlige Aarhus er mere afstumpet end tidligere tiders bandekrig mellem Hells Angels og Bandidos.

Det mener Michael Green, eks-rocker og talsmand for de tidligere bandemedlemmer i foreningen TBM Scandinavia.

- Det er helt andre aktører, der er kommet på banen nu. Det er en ny generation med en helt anden mentalitet og tilgang til tingene. Det er slet ikke at sammenligne med, hvordan det var i gamle dage, hvor man havde to grupperinger, siger Michael Green.

Nye skud natten til mandag

De seneste uger er bandekonflikten optrappet voldsomt i det vestlige Aarhus med skyderier og masseanholdelser. Det er ifølge politiet sket i takt med Loyal to Familias ønske om at få fodfæste i Aarhus. 

quote Det er noget helt andet i dag. Man kan kalde det lidt mere afstumpet, man er lidt hurtigere på aftrækkeren.

Michael Green, talsmand for TBM Scandinavia

Senest er en ung mand blevet ramt af flere skud natten til mandag, og den episode har ifølge Østjyllands Politi relation til konflikten.  

Netop skyderi på åben gade er ifølge Michael Green nyt i forhold til tidligere tiders bandekrig.

- Det er noget helt andet i dag. Man kan kalde det lidt mere afstumpet, man er lidt hurtigere på aftrækkeren. Når man render rundt og skyder i gaderne - det er jo ikke noget, man så for 20 år siden. 

Loyal to Familias logo.
Loyal to Familias logo.

Michael Green synes, det er trist, at bandekonflikten for alvor er nået til Aarhus.

- Det er dybt tragisk, at det her er kommet på banen i Aarhus. Det er forfærdeligt, at det, vi tidligere har set i København, fortsætter, siger han.

Stopper ikke i morgen

Michael Green vurderer, at bandekonflikten i Aarhus vil fortsætte.  

- Nu kan jeg jo ikke spå om fremtiden, men det er nok ikke noget, der stopper i morgen. Det hele skal jo byttes, og så længe man har den indstilling, at man hele tiden skal bytte tingene, så bliver det akkumuleret. Sandsynligheden for at det stopper er nok minimal, som det er lige nu, men man kan da håbe på det, siger han.

quote Nu kan jeg jo ikke spå om fremtiden, men det er nok ikke noget, der stopper i morgen.

Michael Green, talsmand for TBM Scandinavia

Michael Green mener, at forebyggelse er vejen frem. Myndighederne skal have fat i de helt unge, inden de bliver en del af bandemiljøet.

- Jeg tror, at det er bedre, at vi går derhen, hvor åen begynder og folk hopper i, i stedet for at stå for enden af åen og forsøge at samle folk op, siger han sammenfattende om sit syn på forebyggelse.

TV2 ØSTJYLLAND har i en uge forgæves forsøgt at få en kommentar fra Aarhus Kommune i forhold til, hvilke konkrete initiativer Aarhus Kommune vil tage i forbindelse med bandekonflikten.

Konflikt vej rute 26

Bil hejst 17 meter op i luften: Konflikt blusser op igen

80_percent

play Politikere: Drop lempelse af dyrevelfærdslov

Lige nu
AstraZeneca Vaccine

liveblog Pårørende til AstraZeneca-dødsfald kræver erstatning af Danmark

kollegievænget

Mand ville "pløkke" hel familie ned - Nu er han fængslet

Skærmbillede 2021-04-13 kl. 14.08.42

Testcenter-kø spærrede større vej: Nu er der en løsning

Skærmbillede 2021-04-14 kl. 10.04.58

Her er Østjyllands dyreste hus

Dagens mest læste