Egå Sejlklub arrangør for VM
Én kilometer store både i vente
For kapsejladsentusiaster er der nu for alvor noget at glæde sig til. Verdensmesterskabet 2016 i klassen ORCi er tildelt Kongelig Dansk Yachtklub og Egå Sejlklub.
Egå Sejlklub er førende inden afvikling af forskellig typer kapselads og har i omkring et år arbejdet for at få VM til Danmark. Der er dog ikke plads til et arrangement af denne kaliber i Egå Marina, så det afholdes i Tuborg Havn i København. Ved et lignende stævne i Kiel har bådene fyldt end én kilometer i havnen.
- I Egå Sejlkub har vi været med til at løfte kapsejlads, men vi ejer ikke Egå Marina, så stævnet bliver altså i København. Vi har simpelthen ikke kapaciteten, siger Michael Quist fra Egå Sejlklub til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Michael Quist har selv sejlet aktivt ved flere verdensmesterskaber og glæder sig nu til at være arrangør i samarbejde med Kongelig Dansk Yachtklub.
- Det er en fantastisk følelse at skulle være vært. Udover OL så er der ikke noget større end denne type stævne indenfor kapsejlads, siger Michael Quist.
Arrangørerne regnmer med mellem 140 og 150 både og op mod 1400 sejlere ved verdensmesterskabet, der kommer til at løbe af stablen 15.-24. juli 2016