Eftersøgning afblæst: 52-årig fundet i god behold
Den 52-årige mands familie var bekymrede, efter at han forsvandt
12. jul 2017, kl. 19:09
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi har indstillet eftersøgningen af en 52-årig mand, som forsvandt tirsdag.
Onsdag aften meddeler politiet, at manden er fundet i god behold.
Den 52-årige mand var ifølge politiet deprimeret, da han forsvandt. Hans familie var derfor bekymrede for ham.
Læs også
Politiet beder om hjælp: Deprimeret mand forsvundet
Manden bor i Korsør, men politiet vurderede, at han formentlig opholdt sig i Aarhus-området.
Østjyllands Politi ønsker ikke at fortælle yderligere om, hvor og hvordan manden blev fundet.