Politiet efterlyser to mænd i sag om drab i Aarhus

To er allerede anholdt i sagen, men nu eftersøger politiet yderligere to mænd.

Politiet efterlyser nu yderligere to mænd i sagen om to drab i Aarhus. Foto: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi efterlyser med navn og foto to mænd, der kædes sammen med drabet på en 25-årig mand den 22. juli.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Læs også To drab på ti timer i Aarhus: Politi arbejder på højtryk

De efterlyste er 45-årige Mike Birkholm Bruus og 25-årige Omar Mohamad Metashar.

Den 25-årige mand blev om aftenen den 22. juli fundet skudt ved Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.

Den 25-årige Shmur, der har somaliske rødder, har blandt andet udgivet numrene Chop, Bror og Smoked (sammen med HAM Fra Syd). 

Spillet en aktiv del

Den 25-årige er siden blevet identificeret som en lokal rapper med kunstnernavnet Shmur - og det borgerlige navn Abukar Ali.

Abukar Ali havde Ifølge Østjyllands Politi relationer til det kriminelle miljø i Aarhus.

Læs også Drab i Aarhus: Skuddræbt var rapper - knivdræbt var rockerlærling

Ifølge Østjyllands Politi skal motivet til drabet findes i stridigheder om en større hashhandel i millionklassen mellem to persongrupper.  

- Vi har et stykke tid ledt efter de to mænd, men da vi ikke har kunnet finde frem til dem, beder vi nu offentligheden om hjælp til at lokalisere dem, siger vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, Lennart Glerup, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi mistænker dem for at have spillet en aktiv del i episoden og skal nu have klarlagt deres roller.

To mænd sidder allerede varetægtsfængslet for at have medvirket i hashhandlen. Desuden sidder en 40-årig varetægtsfængslet for drabet på den 25-årige.

Læs også Politi uden gennembrud i drabssager - søger vidner til bilbrande

Østjyllands Politi sendte blandt andet en drone i luften i forbindelse med efterforskningen ved travbanen i Aarhus. Foto: Øxenholt foto Foto: Øxenholt foto

Dagen efter drabet på den 25-årige, torsdag den 23. juli, blev et såkaldt prospect hos rockergruppen hos rockerklubben Satudarah knivdræbt.

Den knivdræbte mand, der havde tilnavnet Mudi, havde angiveligt bopæl i Viborg, men var en del af Satudarahs såkaldte Prospect Chapter Aalborg. 

Ifølge Østjyllands Politi havde drabene tilknytning til kriminelle miljøer, men politiet mener ikke, at de to drab ikke havde noget med hinanden at gøre.  

Læs også Politiet efter drabssager: Vi er opmærksomme på, om noget skal hævnes