Efter Vild med dans-exit: Jeg vil huske det resten af mit liv

Basketballspilleren Chris Christoffersen ser tilbage på sin deltagelse i det populære danseprogram

Fredag aften stod basketballspilleren Chris Christoffersen og hans partner Luise Crone Dons tilbage, som to af de sidste par på dansegulvet i 'Vild med dans'.

Da navnene på det par, der gik videre i konkurrencen, blev råbt op, var den aarhusianske basketballspillers navn ikke at finde i blandt dem.

Chris Christoffersen var ude af underholdningsprogrammet efter at danset en rumba:

- Det var en rigtig svær aften. Jeg følte, at jeg først lige var kommet i gang, fortæller han dagen derpå til tv2oj.dk.

Deltagelsen i 'Vild med dans' har ifølge Chris Christoffersen, der til daglig spiller i Bakken Bears i Aarhus, været en af de vildeste oplevelser.

Mere selvtillid

Han havde aldrig troet, at han skulle danse cha cha cha, tango, jive og vals foran en million tv-seere. Faktisk havde han slet ikke regnet med at blive spurgt:

- Jeg var meget beæret. Det har været en fantastisk oplevelse. Alle de mennesker, jeg har mødt - lige fra de andre deltagere og til dem, der er bag kameraerne. Jeg forstår virkelig godt, hvad tidligere deltagere mener, når de snakker om en "familiefølelse". Vi er én stor familie, siger han og fortæller, at han har stor respekt for sin dansepartners indsats og arbejde med hans 218 centimeter lange krop:

- Luise har hjulpet mig med at lære ting om mig selv. At være stolt af den, man er og 110 procent stå ved sig selv. Det at turde kaste sig ud i ting, man ikke er god til.

Nu når lyset er slukket, og danseskoene er pakket væk, glæder Chris Christoffersen sig til at vende tilbage til hans vante arena, basketballbanen.

Tilbage på holdet

De seneste uger har han misset flere træninger, fordi han skulle til København om torsdagen.

Det er der dog ikke blevet set skævt til i klubben. Netop spillernes, trænerens og bestyrelsens opbakning har været helt afgørende for, at han overhovedet takkede ja til oplevelsen:

- Ellers kunne jeg ikke have gjort det. Det bliver anderledes, nu når det er færdig. Så skal jeg tilbage og generobre min plads på holdet og spille mig tilbage på banen.

Ligesom de andre udstemte dansere, kan Chris Christoffersen se frem til et gensyn med dansegulvet til finaleshowet i november, der afholdes i Horsens.

Han håber også, at han inden da får mulighed for at overvære showet som tilskuer:

- Det (Vild med dans, red.) er en af de ting, jeg vil huske resten af mit liv, slutter Chris Christoffersen.

Chris Christoffersen er færdig i Vild med dans

IMG_3118

playSkrædder bad om hjælp - nu deler tusindvis hans besked

IMG_1615

Over 7000 har skrevet under på Rikke og Kathrines forslag

IMG_4581

playBenny har lejligheden fyldt med Star Wars - og konen ligner Princess Leia

Vaccine dosis.

Vaccinationer udsat: Frontpersonale på COVID-19 afsnit får ikke andet stik som planlagt

test corona covid-19

33 smittede danskere har fået falsk negativ test i Dubai

karen_klarbaek.jpg

Krisen har ikke ramt Karen: Hun sælger masser af garn