Dyreinternat bliver muligvis reddet: - Det her er den sidste udvej

Dansk Dyreværn Aarhus og Dyrenes Beskyttelse er tæt på en fusion. Fusionen vil give Dyrenes Beskyttelse det økonomiske ansvar for foreningens internat i Tranbjerg i Aarhus.

En redning kan være på vej for Dansk Dyreværn Aarhus.

Dyrenes Beskyttelse har nemlig på et ekstraordinært bestyrelsesmøde stemt for en fusion med foreningen bag dyreinternatet, Dansk Dyreværn Aarhus, The Voice of Pets.

I maj så fremtiden dyster ud for dyreinternatet, der var på randen af økonomisk fallit. Det kulminerede med et mistillidsvotum til den siddende bestyrelse og indsættelsen af en ny.

Dengang udtalte den nu forhenværende formand følgende:

- Vi skulle bruge cirka 500.000 kroner om måneden ekstra, for at få det til at køre rundt, sagde Kalle Fisker, forhenværende formand hos The Voice of Pets til TV2 ØSTJYLLAND.

Foreningen havde på dette tidspunkt været i store økonomiske problemer i 2,5 år, og så ud til kun at have måneder tilbage, før en konkurs ville ramme dyreinternatet.

Fusion eller konkurs

Men nu står en Dyrenes Beskyttelse klar til at redde den dyreinternatet i Tranbjerg, og overtage det økonomiske ansvar og den daglige drift.

quote Det her er den sidste udvej. Det er ikke en dårlig udvej, men den sidste udvej. Ellers går vi konkurs.

Næstformand for The Voice of Pets, Anne Trane

Det eneste der mangler, for at fusionen er en realitet, er, at medlemmerne af The Voice of Pets også stemmer ja til sammenlægningen.

- Jeg opfordrer alle medlemmer til at stemme for fusionen. Ellers går vi konkurs, og det ville være synd for alle, siger Anne Trane, næsteformand hos The Voice of Pets til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun mener, at de i fusionen med Dyrenes Beskyttelse får en god og stærk forening i ryggen.

- Det her er en god løsning for os, for medarbejderne, for Århusianerne, og ikke mindst for dyrene. Det er jo dem, vi gør det for, siger næstformanden.

Ifølge Anne Trane var der ikke flere i pengekassen, og der var heller ikke udsigt til at få flere penge i fremtiden. Det var dog ikke den første løsning, de havde overvejet.

- Vi har gjort, alt hvad vi kunne, for at rejse penge på egen hånd, men det var ikke muligt.

- Det her er den sidste udvej. Det er ikke en dårlig udvej, men den sidste udvej. Ellers går vi konkurs, siger Anne Trane.

Vigtigt for dyrene

Næstformanden tror på, at det er det eneste rigtige at gøre. Ifølge hende bevare dyreinternatet både navn og adresse.

- Det ville betyde rigtig meget. Det betyder genkendelighed, og det betyder meget for de Århusianere, der er kommer der i mange år. Derudover vil det betyde, at Aarhus stadigvæk beholder et dyreværn, hvilket er en lettelse, siger Anne Trane.

Men vigtigst af alt, mener Anne Trane, at en fusion vil give dyrene en bedre hverdag.

- Vi gør det jo primært for dyrenes skyld. De er første prioritet i alt vi gør, siger hun.

Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, tror også, at fusionen bliver en fordel for dyrene.

- Vi er overbeviste om, at en fusion vil give ro til at samle et godt team af frivillige, medarbejdere og sponsorer om dyreinternatet i Tingskoven. Internatet har nogle fantastiske faciliteter, som kan komme rigtig mange dyr i området til gavn, siger Britta Riis i en pressemeddelelse. 

Direktøren fortæller, at de respekterer og afventer processen hos Dansk Dyreværn Aarhus.

Afstemningen om fusionen sker den 19. august, og en eventuel fusion vil ifølge Anne Trane muligvis ske i løbet af efteråret. 

Mørke skyer nær villakvarter

play Kælder oversvømmet tre gange: Nu forbereder Klaus sig på nye skybrud

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

coronapas

1. august nærmer sig: Disse restriktioner udfases

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Bøfsandwich

I foråret vandt Jesper prisen for Danmarks bedste bøfsandwich: Nu er det stukket helt af

Småfest

play Første dag med Småfest: Rammerne er mindre, men festivalstemningen er i top

Dagens mest læste