Drenge frarøvet mobiltelefoner

To 15-årige drenge blev truet med kniv

To drenge var kort efter midnat natten til søndag ude for en ubehagelig oplevelse.

På Holmstrupgårdvej i Brabrand blev de af to gerningsmænd truet med kniv og en tredje person sagde: "Giv mig jeres telefoner".

De to 15-årige drenge udleverede deres mobiltelefoner til de tre gerningsmænd, som Østjyllands Politi ikke har noget signalement af.