Drabssag fra Malling: Anholdt er tidligere dømt for drab

Den 51-årige mand, der onsdag blev varetægtsfængslet for drab på sin tidligere samlever, er tidligere dømt for drab.

Obs. Artiklen er rettet - drabet i Odder blev begået i 1995.

En 51-årig mand erkendte ved et grundlovsforhør onsdag drab på sin tidligere samlever.

Den 43-årige tidligere samlever blev først meldt savnet af politiet, men onsdag morgen kunne politiet fortælle, at man havde fundet ligdele på kvindens bopæl i Malling, som efter al sandsynlighed stammer fra kvinden.

Den 51-årige mand var blevet anholdt allerede tirsdag i forbindelse med, at han havde meldt kvinden savnet. Onsdag blev manden fremstillet i grundlovsforhør, hvor han erkendte sig skyldig i drab.

Ifølge TV2 ØSTJYLLANDs oplysninger er der tale om den samme mand, som blev dømt for et drab på en kvinde i Odder begået i 1995.

Også dengang var der tale om en kvinde, som manden havde en tæt forbindelse til, da der var tale om en kvinde, der var mor til hans dengang to-årige søn.

Manden blev idømt en fængselsstraf for drabet.

Sigtelse: Kvalte 43-årig

Onsdag blev sigtelsen mod manden læst op i retten i forbindelse med grundlovsforhøret, inden at dørene blev lukket af hensyn til efterforskningen.

Af sigtelsen fremgik det, at manden kvalte den 43-årige kvinde, parterede liget med en sav og gemte ligdele i huset, mens andre dele blev gravet ned i haven.

Politiet har oplyst, at ligdelene er blevet sendt til retsmedicinsk undersøgelse for endeligt at få bekræftet, at der er tale om den 43-årige kvinde:

- Hvilket vi, på baggrund af vores efterforskning, mener, at der er stor sandsynlighed for, at det er, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard i en pressemeddelelse.

Østjyllands Politi har ikke ønsket at kommentere oplysningerne om, at den 51-årige mand tidligere er dømt for drab.


Mørke skyer nær villakvarter

play Kælder oversvømmet tre gange: Nu forbereder Klaus sig på nye skybrud

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

coronapas

1. august nærmer sig: Disse restriktioner udfases

20_percent

play Ekspert om massive mågeplager: En krig, der ikke kan vindes

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Bøfsandwich

I foråret vandt Jesper prisen for Danmarks bedste bøfsandwich: Nu er det stukket helt af

Dagens mest læste