Dømt for sex med 14-årig
En 25-årig mand fra Århus skal i fængsel for at have dyrket sex med en 14-årig pige. Han havde også sexuelt forhold til søsteren på 15.
27. nov 2009, kl. 09:26
Mere end 30 dage gammel
Manden skal tre måneder bag tremmer for at have dyrket sex med den mindreårige pige. Det skriver Århus Stiftstidende.
Den 14-årige pige forklarede i retten, at hun mente, at hun var kærester med den 25-årige. Det havde han nemlig fortalt hende. De to havde flere gange samleje og andre former for sex i pigens mors lejlighed - enten når moren ikke var hjemme, eller når hun sov i et andet rum.
På et tidspunkt blev den 14-årige pige afløst af sin 15-årige søster som mandens sexpartner.