DMI lover godt vejr til Elton John-koncert
Elton John spiller koncert i Mindeparken i aften, mandag
Det er en af musikkens helt store skikkelser, der skal spille en udendørskoncert i Mindeparken i Aarhus mandag aften.
Sir Elton John kigger nemlig forbi, og der er plads til 6.000 mennesker.
SE OGSÅ: Godt gang i Elton John-billetsalget
Mindeparken er absolut ikke et almindeligt koncertsted i Aarhus, og den udendørs placering åbner for nogle oplagte spørgsmål om vejret, der ikke ligefrem har vist sig fra sin bedste side på det seneste.
Men når Elton John spiller, holder det tørt, siger vagthavende meteorolog hos DMI.
- Det er der meget, der tyder på, at det gør. Vi har lidt småbyger i formiddagstimerne, men de ser ud til at dø ud, og det skulle faktisk holde tørt i aften, siger vagthavende hos DMI Thyge Rasmussen til tv2oj.dk.
SE OGSÅ: Elton John kommer til Mindeparken
Han fortæller samtidig, at der ikke kommer til at være specielt meget vind.
- Jeg vil sige, at det er udmærkede betingelser for en udendørskoncert, siger han.