Disse foreninger har fået tilskud fra anlægspuljen i Aarhus
Seks millioner kroner uddelt til til Aarhus' forenings- og fritidsliv
30 ansøgere fra forenings- og fritidslivet i Aarhus Kommune får en bid af anlægspuljen på seks millioner kroner.
Pengene i anlægspuljen fordeles i samråd med Idrætssamvirket og Århus Ungdommens Fællesråd.
- Jeg er glad for at kunne støtte så mange projekter. Foreningerne spiller en vigtig rolle. Det er samlingspunkter og mødesteder. Med den økonomiske støtte får vores foreningsfaciliteter et fortjent løft, der vil være med til at skabe bedre rammer for byens mange aktive og frivillige, siger Rabih Azad-Ahmad (R), der er rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.
Blandt andet har og FDF Ellevang-Risskov har fået et tilskud på 1 million kroner til et 'fremtidens natur- og friluftsværksted' i Lisbjerg Skov.
Et halvt år med Dokk1: Folk strømmer til
Aarhus Svæveflyveklub kan se frem til 540.000 kroner til en udvidelse af hangarområde, mens Egå Forsamlingshus har fået 164.988 kroner til modernisering af forsamlingshuset.
Ifølge Aarhus Kommune er ideen med anlægspuljen, at der er tale om en fælles indsats mellem forenings- og fritidslivet og kommunen. Det er syvende gang, at forenings- og fritidslivet har kunnet søge anlægstilskud fra anlægspuljen.
Næste ansøgningsfrist for at få del i pengene er den 1. oktober 2016 - du kan læse mere om det her.
Oversigt over tilskud fra anlægspuljen til forenings- og fritidsfaciliteter i 2016
- Egå Forsamlingshus, Modernisering af Egå Forsamlingshus, 164.988 kr.
- Risskov Roklub, Isolering af loftetage over klublokale og værksted, 14.000 kr.
- Viby Badminton Klub, Udskiftning af halbelysning til LED-lys, 38.390 kr.
- Lystrup IF Tennis, Etablering af slåmur på tennisbane, 42.375 kr.
- Skjoldhøj KFUM spejder, Udskiftning af tag, tagrender og ekstra isolering på loft, 65.939 kr.
- Egå Sejlklub, Udskiftning af elpaneler til energibesparende varmepumper, 26.950 kr
- Lystrup IF Svømning, Ny varmtvandshal i tilknytning til
eksisterende svømmehal, 400.000 kr.
- Annex-Hallen, Udluftningsprojekt i Annex-Hallen, 59.375 kr.
- Solbjerg IF Fodbold, Renovering af klubhuset på Lundbjergvang, 77.744 kr.
- Højbjerg Tennis, Genopretning af støttemur, 12.500 kr.
- Højbjerg Tennis, Om- og tilbygning af eksisterende klubhus
372.349 kr.
- Viby Badminton Klub, Renovering af halgulv, 104.375 kr.
- Havkajakklubben Njord, Genetablering af bådebro og
landfæste, 65.088 kr.
- Skydebaneforeningen, Vestereng Installation af elektronik og
kuglefang på skydebaner, 140.000 kr.
- Aarhus Svæveflyveklub, Udvidelse af hangarområde, 540.000 kr.
- SISU-MBK Bordtennis, Forbedring af indeklima i lokalerne på Nørre boulevard, 170.000 kr.
- Aarhus Gymnastik- og Motorikhal, Klatrenet til børn, 475.000 kr.
- Årslevgårdens Rideforening, Ny bund i udendørs ridebane, 91.438 kr.
- DGI-Huset Aarhus, Renovering af omklædningsrum, 500.000 kr.
- Vilhelmsborg, Renovering af militarybanen og opbygning af store permanente forhindringer, 155.940 kr.
- Vilhelmsborg, Anlæg og opbygning af PAS spor med startbokse til konkurrenceridning og træning for islænderheste 112.500 kr.
- Wavepark Project, Etablering af Street Surfing/Urban Wave Park, 163.829 kr.
- Aarhus 1900 Fodbold, Renovering af klubhuset, 23.298 kr.
- HEI-Håndbold, Nyt dommerbord og isætning af vinduer, 160.500 kr.
- Åstrup Sportsrideklub, Renovering af bund og barriere i to ridehaller, 369.117 kr.
- Solbjerg Søsport, Udskiftning af bolværk og flydebro samt udbygning af slæbested, 108.850 kr.
- AGF Tennis, Udskiftning af lyskilder til LED, 40.545 kr.
- Skovbakken Tennis & Squash, Dræning af baner, 58.625 kr.
- FDF Ellevang-Risskov, Ny spejderhytte og naturværksted, 1.000.000 kr.
- AIA-Tranbjerg Klubhus, Udskiftning af to store vinduespartier, 24.250 kr.