Direktør beklager dybt: Ingen sundhedsfaglige har læst kræft-advarsel

Region Midtjyllands whistleblower-ordning, der skal give regionens ansatte mulighed for at råbe op, hvis der er problemer, virker ikke på Aarhus Universitetshospital. 

Sådan lyder kritikken fra Purnima Erichsen (C), der er formand regionens Hospitaludvalg. Hun er rystet over, at læger i månedsvis har advaret mod voldsomt forsinkede tarmkræft- operationer, uden at der blev reageret.

- Vores whistleblower-ordning har ikke fungeret, som den skal, for den differentierer ikke mellem, hvad der er en hastesag, og hvad der er patientsikkerhedsmæssigt mere akut end andet. Og det er jo ærgerligt, at vi står i denne her situation. Det er noget, vi er nødt til at kigge på fremadrettet, siger Purnima Erichsen.

Alvorlige meldinger er der ikke reageret på

Region Midtjylland har en whistleblower-ordning, hvor man anonymt kan indberette alvorlige fejl og forsømmelser. To gange sidste år blev regionen alarmeret om, at kræftpatienter venter i længere tid end de maksimalt to uger på mavetarmkirurgisk-afdeling. 

Purnima Erichsen finder det stærkt kritisabelt, at hun først fik kendskab til, hvor omfattende kræft-skandalen på Aarhus Universitetshospital er, da hun hørte om det i medierne. Det skete, efter DR kunne fortælle, at 293 tarmkræftpatienter har ventet længere end to uger på en operation. 

- At der har været så massive udfordringer i det omfang og så systematisk, det har vi ikke været tilstrækkeligt informeret om. Og det får man så at vide sammen med Danmarks øvrige befolkning. Det gør, at vi ikke har haft mulighed for at kunne handle tilstrækkeligt, siger Purnima Erichsen.

Ulrich Fredberg, medlem af Hospitalsudvalget i Region Midtjylland for Venstre, er enig i kritikken af whistleblower-ordningen. 

- Det viser sig, at der kommer meget alvorlige meldinger via whistleblower-ordning, og så reagerer man ikke på dem. Så der er noget, der kan forbedres i allerhøjeste grad, siger han.

Direktør beklager

Pernille Blach Hansen, der er regionsdirektør i Region Midtjylland, anerkender, at whistleblower-ordningen ikke har fungeret godt nok. 

- Vores whistleblower-ordning har fungeret i et års tid. Det her er første sag af denne karakter, og i denne ulykkelige sag har vi desværre misset fra starten af at få lavet en sundhedsfaglig screening, siger hun til TV2 Østjylland. 

- Så i hele behandlingen af whistleblower-ordningen, som har været god og grundig, der har vi misset, at der var et aktuelt og akut patient-usikkert moment her, og det er selvfølgelig ikke godt nok, så det har vi straks taget hånd om, at det ikke sker igen.

Men der står jo i den ene af henvendelserne, at ventetiden overskrides med fem uger, og at det er så kritisk, at patienterne risikerer ikke at kunne opereres. Hvordan kan I ikke have brugt det sundhedsfaglige blik fra starten, når I får sådan en henvendelse? 

- Når sådan en henvendelse kommer ind, så gennemlæser man den og finder de forskellige spor, der skal undersøges, laver yderligere undersøgelser og graver sig ned i de ting, man finder frem. Men her er der sket det, at vi har ikke fået foretaget en sundhedsfaglig vurdering af, om det her var akut og hastende. Og det er jeg meget ked af og beklager dybt. Det vil vi sørge for ikke gentager sig.

Er de kompetente nok, de mennesker, som sidder og læser de her henvendelser, eller kommer I til at ændre i jeres praksis?

- Det er dygtige, kompetente medarbejdere. Det, vi skal have tilføjet, er, at i sager, der handler om patientsikkerhed, skal vi have en sundhedsfaglig vurdering fra starten, så vi kan se, om det er noget, der er akut og haster.