Det store gennembrud venter om hjørnet - hvis de bliver spottet
1500 danske og nordiske sangskrivere spiller til Spot Festival i Aarhus
Aarhus er lige nu fyldt med håbefulde kunstnere, der håber på det store internationale gennembrud.
Det sker i forbindelse med Spot Festival, der siden 1994 har været udstillingsplatform for dansk og nordisk musik.
Der er cirka 8000 gæster til festivalen, og så er der ikke mindst talentspejdere, der står klar med en kontrakt, hvis de ser noget de kan lide.
- Alle der er noget i dansk musik har spillet her på et tidspunkt. Om det så er Mø eller Lukas Graham, eller hvem det er, så har de spillet på den her festival på et tidspunkt i deres karriere, siger Rasmus Damsholt, der er artist manager ved ATC Management.
Læs også
Han siger, at han kigger efter unikke artister, der har noget på hjerte, og som står ud fra de andre artister, når festivalen løber af stablen.
Blandt de mange musikere og bands, der ser festivalen som en stor chance er hiphop-bandet 'Monti'
- Hvis de ser en spille, kan man skabe nogle nye kontakter og samarbejder med nogle mennesker, der har stor indflydelse siger Adam Eske Munch Raahauge, der er bassist i Monti.
- Hvis der kan komme end fed fyr fra USA eller Rusland, som spotter os og siger: 'Vi vil have jer', så er vejen lige der. Drømmen for mig er at komme til et sted i min karriere, hvor min mor ikke nødvendigvis kommer til alle mine koncerter. Then I made it, siger Sebastian Bang Monti, der er forsanger i Monti.
Læs også
The next big thing
Det er ikke alle musikere, der får lov til at spille på festivalen. Spot Festival er reserveret for de musikere, der så at sige 'flyver lige under radaren', men som håber på det helt store gennembrud.
- Vi har en kæmpe bred skare af den danske musikscene, så hvis man vil vide, hvad det næste store er, så er det Spot Festival man skal komme til, Stefan Møller, der er talsmand for Spot Festival.
Spot Festival startede torsdag og fortsætter til og med søndag. Du kan læse mere om festivalen her.
Sidste år gav 1500 danske og nordiske sangskrivere, musikere, dj’s og performere, over 300 koncerter fordelt på 38 scener i løbet af tre døgn.