TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
14. dec 2022, kl. 22:29
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det bliver dyrere at få tømt skrald

Fra næste år bliver det dyrere at komme af med sit affald i Aarhus Kommune. Det besluttede et enigt byråd onsdag.

Det bliver dyrere at komme af med sit skrald.
Det bliver dyrere at komme af med sit skrald. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Anne Bjørnskov Matthiesen
    Anne Bjørnskov Matthiesen
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Nu skal aarhusianere grave flere penge op af lommen, hvis de fortsat vil af med deres affald. 

Ligesom meget andet stiger affaldsgebyrerne nemlig fra 1. januar 2023 for husholdningsaffald og ordninger, som forsyningsselskabet Kredsløb Genbrug P/S står for. 

Det betyder blandt andet, at renovationsgebyret stiger med omkring 300-400 kroner ekstra om året for aarhusianerne.  

Til byrådsmødet onsdag aften stemte alle partier for at godkende Kredsløb Genbrugs indstilling om affaldsgebyrer for 2023. 

Ikke meget at gøre 

Efter mødet forklarede både Enhedslisten og Venstre, at der ikke var meget andet at gøre. 

- Jeg og flere andre har kæmpet for, at vi kunne lave nogle omfordelinger af udgifter, så de brede skuldre bar mere end de smalle skuldre, så at sige. Men det kan vi ikke, jeg kan i hvert fald ikke se løsningen på det, siger Solveig Munk (EL).

Hun fortæller også, at Enhedslisten pusler med at komme med nogle forslag til tilskudsmuligheder til de mest klemte. 

Solveig Munk udtrykker bekymring omkring prisstigningerne.
Solveig Munk udtrykker bekymring omkring prisstigningerne.

- Set sammen med at energiafgifter også stiger, mad stiger, alt stiger, og overførelsesindkomster prisreguleres ikke, su'en reguleres ikke, så er det rigtig bekymrende, for det kan betyde, at folk ikke kan betale deres husleje, siger Solveig Munk. 

Også Gert Bjerregaard (V) ærgrer sig over prisstigninger og kalder det dårlig timing og en omvendt julegave til borgerne. 

- Jeg har spurgt ind til, om man ikke kunne udskyde den prisstigning på diesel - som er en af grundene til, at den stiger - for vi ved allerede nu, at dieselpriserne er faldende. Men vi er blevet beskrevet, at det kan man ikke, fordi det her er et hvile i sig selv-princip, siger Gert Bjerregaard. 

Gert Bjerregaard (V) fortæller, at han har forhørt sig, om man kunne udskyde prisstigninger på diesel, men det er ikke muligt.
Gert Bjerregaard (V) fortæller, at han har forhørt sig, om man kunne udskyde prisstigninger på diesel, men det er ikke muligt. Foto: Aarhus Kommune

Hvile i sig selv-princippet betyder, at blandt andet forsyningsselskaber ikke må have underskud eller overskud, da de så indirekte vil yde tilskud til eller beskatte kunderne. 

Brændstof og affaldssortering er grunden

Grunden til prisstigningen skyldes også, at der snart skal indsamles flere affaldstyper. Aarhusianerne skal nemlig til sommeren 2023 sortere mere i deres affald.

- Nu skal vi sortere ti ting, og det betyder, at vi skal have nogle andre affaldsspande og affaldscontainere gravet ned og så videre, og det er dyrt, siger Gert Bjerregaard og fortæller også: 

- Det er en beslutning, der er truffet af Folketinget. Eftersom det er lovgivning, så er vi nødt til at tiltræde, selvom jeg gerne havde set, man kunne have udskudt det lidt, men da det ikke er muligt, har vi valgt - lidt med armen på ryggen - at stemme ja til indstillingen.

Hvis man bor i midtbyen og kommer af med sit affald i de nedgravede beholdere, stiger renovationsgebyret med omkring 323 kroner om året. 

Bor man derimod i en standardvilla, skal man af med omkring 347 kroner mere om året. Det gælder, hvis man har en af de grønne skraldespande til dagrenovation, som bliver tømt hver anden uge, og hvis man har en til genanvendeligt affald, som tømmes hver fjerde uge. 

Del
facebook mail

Læs også

  • affaldssortering skrald silkeborg carsten zaar

    De er blandt de bedste til at sortere affald - nu skal de sortere endnu mere

    8. aug
  • affaldssortering affald

    En ud af ti østjyske kommuner sorterer skrald i ti kategorier

    3. jan
  • skraldemand lorry

    Din grønne affaldssortering gør skraldemænd syge

    23. okt

Mest sete

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

    Fre 19:55
  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

    09:27
  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: -Jeg forstår det ikke

    15:27
  • Natteravnene Malfin

    Advarer: Farlig medicin i omløb

  • Skærmbillede 2023-09-24 kl. 19.50.03

    Aarhus sætter ind mod vanedannende og udbredt pille blandt unge

  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: -Jeg forstår det ikke

  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

  • Ballen samsø brugerbillede

    Uhørt situation i de danske farvande kan påvirke efterårsvejret

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • brand horsens Nørrestrandsgade

    Efterlyser vidner til brand i ubeboet hus

  • AUH Aarhus Universitetshospital Skejby Sygehus

    Kræftoperationer forsinkes fortsat

  • Skærmbillede 2023-09-24 kl. 18.16.51

    Narkobaroner spreder frygt i toppen af shippingbranchen

  • rasmus og bente helsted

    Mega jubel langs E45 efter årtiers kamp

  • Vanrøgt af hund

    Signe delte opslag på Facebook - to dage efter rykkede politiet ud

  • Kan firben spænde ben for nyt sommerhusområde?

  • Lukning dronningborghal

    Opkald rystede formand - nu er der håb om, at kaos kan stoppe

  • Her elsker man mudder: - Det er jo det, de vil have

  • Bilister parkering

    400 procent dyrere at have bil: - Det er megairriterende

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet