Derfor var der nødblus på himlen ved Aarhus
Aarhusianere kunne søndag se et usædvanligt syn, da der blev fyret nødblus i bugten ud for byen.
3. apr 2022, kl. 16:26
Mere end 30 dage gammel
Nødblus på himlen.
Det var ifølge vidner, hvad man søndag kunne se ved Aarhus Bugten.
Et potentielt faretruende signal om, at en båd eller et skib er i nød.
Blandt andet på Marselisborg Lystbådehavn kunne man se nødblus, og flere mennesker stimlede angiveligt sammen i spænding.
Læs også
Drukneulykke: Én person er afgået ved døden
Der var dog tale om en øvelse, oplyser Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.
Også JRCC (Joint Rescue and Coordination Center) under Forsvarets Nationale Maritime Operationscenter bekræfter, at der ikke var tale om en større redningsaktion.