- Derfor griber minister ikke ind
Se interview med politisk redaktør
Det politiske pres på justitsminister Morten Bødskov (S) vokser.
Den udvisningstruede vietnamesiske kvinde Yen Ngoc er blevet nægtet familiesammenføring i Danmark, selv om hun har en fælles søn med aarhusianske Kenneth Iversen, der arbejder som ingeniør.
Som TV 2 | ØSTJYLLAND tidligere har fortalt, kritiserer flere af justitsministerens socialdemokratiske partifæller skarpt, at udvisningen af Yen Ngoc ikke bliver bremset.
Men Morten Bødskov er indtil videre helt tavs i sagen. TV2's politiske redaktør Anders Langballe har givet sit bud på, hvor der ikke bliver grebet ind i sagen fra den politiske top
- Det er en rigtig svær sag for justitsministeren. Regeringen vil ikke løsne på familiesammenføringsreglerne. Man ønsker at stå ved, at man har en fast og hård udlændingepolitik. Man er bange for, at hvis man så går ind og laver en praksisændring og gør noget i en konkret sag, så åbner man Pandoras æske. Man kan jo ikke lave reglerne om, så de kun gælder Kenneth Iversen og hans hustru. Hvis man laver dem om, så gælder de også for andre. Derfor står man indtil videre fast, fortæller Anders Langballe til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se hele interviewet med Anders Langballe øverst på siden.