Den dag Aarhus Fremad næsten døde... - Nyt afsnit af 'Det Skal Nok Gå'

Mens drømmen i Superligaen var i fuld gang, gennemlevede Aarhus Fremad det mørkeste kapitel i klubbens historie. Klubbens mangeårige direktør og formand, Jan Hammerholt, tog sit eget liv.

Dagen efter Jan Hammerholts tragiske død skulle Aarhus Fremad møde AaB i Superligaen. DBU ville ikke lade kampen blive udskudt. Da startfløjtet lød var der ét minuts stilhed for "Mr. Fremad".

Fjerde og næstsidste afsnit af vores serie 'Det Skal Nok Gå'  - om fodboldklubben Aarhus Fremad - er ude.

Dette afsnit tager dig tæt på klubbens fankultur - deriblandt selvfølgelig Hjørnebanden - de ambitiøse planer om at blive Danmarks første fanejede fodboldklub - og så går vi tilbage til 1998, hvor klubben på pludselig og tragisk vis mister sin formand og direktør, Jan Hammerholt.

Se alle afsnit af 'Det Skal Nok Gå' på TV2 ØSTJYLLANDS YouTube-kanal.

Fjerde afsnit kan også ses lige her:

Det Skal Nok Gå - Episode 4: Tragedien i Aarhus Fremad

Er du gået glip af de to første episoder? Fortvivl ej - de kan ses lige her:

Det Skal Nok Gå - Episode 1: Fodboldtræner på havetraktor

Det Skal Nok Gå - Episode 2: Aarhus Fremad-spiller går amok i pausen

Det Skal Nok Gå - Episode 3: Aarhus Fremad banker AGF