Demonstration: MeToo-bevægelsen rykker ud i virkeligheden
Antivoldtægtsgruppen Aldrig Din Skyld demonstrerer mod seksuel chikane i anledning af #MeToo-kampagnen
I de seneste uger har millioner af kvinder verden over delt deres oplevelser om overgreb og seksuelt misbrug på sociale medier under hashtagget #MeToo. Nu rykker bevægelsen så fra nettet og ud i virkeligheden.
Læs også
Lørdag afholder antivoldtægtsgruppen Aldrig Din Skyld demonstrationer mod seksuel chikane i Aarhus og København i anledning af #MeToo-kampagnen, der på sociale medier har fået mere end 15 millioner kvinder verden over til at fortælle om ubehagelige oplevelser med mænd.
Foreningen ønsker at gøre ”MeToo-bevægelsen” mere konkret og har printet hundredevis af papirer med hashtagget #MeToo til de fremmødte.
- Det er jo ikke alle der lige nødvendigvis er på facebook, siger Maja Albrechtsen, der talskvinde for foreningen ”Aldrig din skyld”.
Læs også
I Aarhus starter demonstrationen foran Banegården klokken 15.00. Herfra vil deltagerne spadsere til Domkirken, hvor demonstrationen slutter ca. klokken 16.00.
Deltagerne opfordres til at medbringe skilte med hashtagget #MeToo.
Føl dig ikke truffet mand
Bevægelsen har sat gang i diskussioner om grænser, hvad overgreb er og hvad mænd skal se sig selv i denne forbindelse.
- Denne bevægelse har gjort at der i den kommende tid vil være en klart øget bevidsthed fra mænds side om at de skal passe lidt på med hvordan de agerer og være mere tunet ind på hvordan kvinder oplever de de siger eller gør, siger kønsforsker Christian Groes fra Roskilde Universitetscenter.
Læs også
Ifølge Maja Albrechtsen skal man ikke føle sig truffet som mand i forbindelse med kampagnen.
- Der er nogle strukturer og kulturer, der gør at der er nogle ting, som vi bliver nødt til at adressere mænd, når vi taler om det her. Men det er ikke fordi, vi ønsker at sige, at de enkelte mænd er frygtelige mennesker, siger Maja Albrechtsen.
Se et indslag om #MeToo-kampagnen i videoen øverst i artiklen.