Demonstration: For få voldtægtsforbrydere får straf

En ændring af straffeloven var målet for de demonstrerende

Mange kvinder, der bliver udsat for voldtægt, kan efterfølgende have rigtig svært ved at bevise, at voldtægten fandt sted. Det er ofte påstand mod påstand, og mange gerningsmænd slipper for straf.

Derfor gik en gruppe mennesker i dag på gaden i Aarhus, for at demonstrere for at få straffeloven ændret, så det bliver lettere at få voldtægtsforbrydere dømt.

- Vi bliver nødt til at sige, at det her det er ikke okay. Kvinders krop og kvinders rettigheder er deres egen, siger gruppeformand for Socialdemokraterne i Aarhus Kommune, Camilla Fabricius.

En af de kvinder, som i dag var til stede, var Stine Søholt. Hun har selv oplevet, hvor svært det er at bevise, at man har været udsat for en voldtægt.

- I virkeligheden så er det også et udtryk for min foragt for det retssystem, som gang på gang bliver ved med at svigte og krænke mennesker, som bliver udsat for voldtægt, siger Stine Søholt.

Ifølge Stine Søholt forgreb to mænd sig på hende i en bil efter en julefrokost, hvor de også stjal hendes mobil og nøgler. Men ifølge de to mænd var der ikke tale om voldtægt men frivillig sex, og ingen af mændene blev straffet.

- Det er jo rigtig svært at sætte ord på noget, der føles så forkert, og derfor så bliver jeg jo også frygtelig ked af det og vred over at høre, at det nu sker igen, siger Stine Søholt.

Øverst i artiklen kan du set et tv-indslag om demonstrationen.

20141217-173032-A-1920x1920we

play Ny rapport viser: Passiv rygning fra e-cigaretter skader

20191016-150026-4-1920x1280we

Kontanthjælpsmodtager: Mit hjerte stopper med at slå, når jeg får en besked i e-boks

P-skilte_Ørneredevej_1-01[2]

Marselisborgskovene får nye p-regler - nu er det slut med at parkere i vejsiden

solcelle solceller solcelleanlæg

playKrav om 500 meters afstand mellem solceller og landsbyer droppes

Pernille Blossom

playCorona kickstartede drømmen: Pernille snitter på livet løs

lyntest Falck corona test

Kommuner skruer op for private lyntests