TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
1. apr 2023, kl. 07:38
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De hjemløse får eget gravsted: Ingen skal glemmes

Tre bisættelser af hjemløse på tre dage satte tanker i gang hos Rikke Sejthen fra organisationen Hjemløs i Aarhus.

De hjemløse og udsatte i Aarhus får deres eget gravsted.
De hjemløse og udsatte i Aarhus får deres eget gravsted. Foto: Privatfoto
  • ANSO
    Anette Solgaard
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Når gadens folk dør, bliver de fleste bisat i en fælles urnegrav på Vestre Kirkegaard. Det, der i gamle dage blev kaldt "de ukendtes grav".

Men det skal der nu laves om på. Rikke Sejthen fra organisationen Hjemløs i Aarhus har forhåndskøbt et tredobbelt gravsted, så de hjemløse fremover får deres eget sted i døden. 

Med gravsten, navn og blomster.

- Jeg synes, det er vigtigt, at de hjemløse føler sig taget af også i døden. Og at det fællesskab, de hjemløse har på gaden, på én eller anden måde også kan fortsætte ved et gravsted, der er deres eget. At de kan være sammen i døden, siger Rikke Sejthen.

Gravstedet er 9 kvadratmeter med plads til 18 urner i første omgang og efter 10 år  18 nye. Prisen er 57.000 kroner for 20 år inklusiv vedligeholdelse af stedet.

Det er græstrykket langs stien, Rikke Sejthen har reserveret.
Det er græstrykket langs stien, Rikke Sejthen har reserveret. Foto: Privatfoto

Tankerne om et gravsted har længe rumsteret, men for en måned siden skete der noget, der fik hende til at handle på det.

- Jeg var til bisættelse tre dage i streg hos folk fra miljøet. Det var voldsomt og hårdt. Alle tre var under 50 år. Og når urnerne bliver sat i urnefællesgrav, ved man ikke, hvor de ligger, og der er ingen sten med navn, hvor de kan mindes, siger hun.

Hun har derfor talt med de hjemløse og udsatte og luftet idéen om et gravsted for dem.

-  Selvom det er svært at tale om døden, giver de udtryk for, at det er en smuk tanke med et sted, der er deres også i døden. At de kan få en sten med deres eget navn, så de ikke bliver glemt, siger hun.

Janni ville gerne have begravet sin far på hjemløse-gravsted

Janni Johansen Salling kan godt lide idéen med et gravsted for hjemløse.

Hendes far var nemlig hjemløs i Aarhus, og da han efter et hårdt liv som misbruger og alkoholiker døde i 2009, blev han hans urne sat ned i de ukendtes grav.

- På det tidspunkt tænkte jeg ikke, at jeg havde lyst til at mindes min far ved et gravsted. Men i dag, hvor jeg har fået børn, har jeg det anderledes. Nu kunne jeg egentlig godt tænke mig, at der var en sten med hans navn på et sted. Det gør det mere konkret, siger Janni Johansen Salling.

Hun var 23 år, da han døde. Og selvom hun ikke har boet hos sine forældre, efter hun fyldte seks år, havde hun gennem sin opvækst en del kontakt med sin far.

- Han havde gode kammerater i hjemløsemiljøet omkring værestedet i Jægergårdsgade, så det ville give god mening, hvis han kunne være blevet begravet sammen med dem, der var hans omgangskreds, siger hun.

Janni Johansen Salling synes, det er en fantastisk idé med en gravplads for hjemløse.
Janni Johansen Salling synes, det er en fantastisk idé med en gravplads for hjemløse. Foto: Privatfoto

Vinker, når hun kører forbi kirkegården

Selv har hun ikke brugt fællesurnegraven til at mindes sin far. I stedet vinker hun til sin far, hver gang hun kører på Ringgaden forbi Vestre Kirkegård.

- Så kigger jeg ud af vinduet, vinker og siger 'hej far'.

Finansieren af de 57.000 kroner, gravstedet koster, er endnu ikke på plads. I første omgang har Rikke Sejthen ansøgt om en donation fra SmukFonden, som hun får svar på den 1. juni.

Hvis det ikke lykkes, opretter hun en indsamling til formålet.

Allerede nu er hun og nogle af de hjemløse og udsatte så småt i gang med forberedelserne. I næste uge skal hun eksempelvis besøge en stenhugger sammen med en tidligere hjemløs for at få inspiration til mulige sten.

- Det er ikke mit gravsted. Det er de hjemløses. Derfor er det også dem, der skal finde ud af, hvordan det skal indrettes, siger Rikke Sejthen.

Hjemløse i Silkeborg har eget gravsted 

I 2018 fik udsatte silkeborgensere en fælles gravplads for Kirkens Korshærs brugere.

Sogne- og korshærspræst Susanne Kolby Rahbek fortalte dengang til TV2 Østjylland, at tanker om døden fyldte meget hos brugerne.

- Nogen kan have den bekymring, at der ikke er nogen, der vil bemærke det, når de dør. Derfor synes jeg, det er relevant at vise folk, at vi er der, og vi vil stå der den dag, det eventuelt vil ske, siger hun.

Kirkens Korshærs gravplads i Silkeborg
Kirkens Korshærs gravplads i Silkeborg Foto: TV2 Østjylland

En bruger af Kirkens Korshærs Varmestue, Lena Andersen, syntes også godt om en gravplads.

- Jeg synes, at det er en rigtig godt idé, så har vi andre brugere mulighed for at komme og mindes vores venner, og dem man har haft noget omgang med fra Kirkens Korshær, sagde hun.

VIDEO: Brugere af Kirkens Korshær i Silkeborg får mulighed for at blive begravet på et fælles gravsted. Videoen er fra oktober 2018.
facebook twitter mail

Læs også

  • default_thumb

    Gravplads til de svageste: - Vi kan mindes vores venner

Mest sete

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • Peter Belli og Poul Krebs

    Poul Krebs skrev med Peter Belli op til hans død

  • Hårdt arbejde: Borgmester kæmpede for at få døbt Birgit

  • Vanding af tør plæne

    Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

  • 20230127-143717-L-5808x3872ma

    Paludan i retten for vild overhaling - nu er sagen afgjort

  • kondom sexogsamfund sex og samfund

    Kæmper for klamydiafrie studenter: Deler 2500 kondomer ud

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • Cita

    Dobermann'en Cita donerer blod for at redde liv

  • bo vestergaard hansen

    'For stor til at deltage i møde': Politiker raser over kollega

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Liveblog
    frank drabssag

    Alt fra dagens retsmøde: Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • Kirkestien Allingåbro

    31-årig anholdt for at vise penis til fremmed kvinde

  • Skærmbillede 2023-06-09 kl. 14.06.38

    To uheld på fem minutter skabte kø på motorvejen

  • CLF - 080623 Manglende græsslåning 1930 - 080623 Still

    Lader græsset gro ved børnehaver og vuggestuer

  • ambulance

    16-årig i kritisk tilstand efter uheld

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.