De hjemløse får eget gravsted: Ingen skal glemmes

Når gadens folk dør, bliver de fleste bisat i en fælles urnegrav på Vestre Kirkegaard. Det, der i gamle dage blev kaldt "de ukendtes grav".

Men det skal der nu laves om på. Rikke Sejthen fra organisationen Hjemløs i Aarhus har forhåndskøbt et tredobbelt gravsted, så de hjemløse fremover får deres eget sted i døden. 

Med gravsten, navn og blomster.

- Jeg synes, det er vigtigt, at de hjemløse føler sig taget af også i døden. Og at det fællesskab, de hjemløse har på gaden, på én eller anden måde også kan fortsætte ved et gravsted, der er deres eget. At de kan være sammen i døden, siger Rikke Sejthen.

Gravstedet er 9 kvadratmeter med plads til 18 urner i første omgang og efter 10 år  18 nye. Prisen er 57.000 kroner for 20 år inklusiv vedligeholdelse af stedet.

Tankerne om et gravsted har længe rumsteret, men for en måned siden skete der noget, der fik hende til at handle på det.

- Jeg var til bisættelse tre dage i streg hos folk fra miljøet. Det var voldsomt og hårdt. Alle tre var under 50 år. Og når urnerne bliver sat i urnefællesgrav, ved man ikke, hvor de ligger, og der er ingen sten med navn, hvor de kan mindes, siger hun.

Hun har derfor talt med de hjemløse og udsatte og luftet idéen om et gravsted for dem.

-  Selvom det er svært at tale om døden, giver de udtryk for, at det er en smuk tanke med et sted, der er deres også i døden. At de kan få en sten med deres eget navn, så de ikke bliver glemt, siger hun.

Janni ville gerne have begravet sin far på hjemløse-gravsted

Janni Johansen Salling kan godt lide idéen med et gravsted for hjemløse.

Hendes far var nemlig hjemløs i Aarhus, og da han efter et hårdt liv som misbruger og alkoholiker døde i 2009, blev han hans urne sat ned i de ukendtes grav.

- På det tidspunkt tænkte jeg ikke, at jeg havde lyst til at mindes min far ved et gravsted. Men i dag, hvor jeg har fået børn, har jeg det anderledes. Nu kunne jeg egentlig godt tænke mig, at der var en sten med hans navn på et sted. Det gør det mere konkret, siger Janni Johansen Salling.

Hun var 23 år, da han døde. Og selvom hun ikke har boet hos sine forældre, efter hun fyldte seks år, havde hun gennem sin opvækst en del kontakt med sin far.

- Han havde gode kammerater i hjemløsemiljøet omkring værestedet i Jægergårdsgade, så det ville give god mening, hvis han kunne være blevet begravet sammen med dem, der var hans omgangskreds, siger hun.

Vinker, når hun kører forbi kirkegården

Selv har hun ikke brugt fællesurnegraven til at mindes sin far. I stedet vinker hun til sin far, hver gang hun kører på Ringgaden forbi Vestre Kirkegård.

- Så kigger jeg ud af vinduet, vinker og siger 'hej far'.

Finansieren af de 57.000 kroner, gravstedet koster, er endnu ikke på plads. I første omgang har Rikke Sejthen ansøgt om en donation fra SmukFonden, som hun får svar på den 1. juni.

Hvis det ikke lykkes, opretter hun en indsamling til formålet.

Allerede nu er hun og nogle af de hjemløse og udsatte så småt i gang med forberedelserne. I næste uge skal hun eksempelvis besøge en stenhugger sammen med en tidligere hjemløs for at få inspiration til mulige sten.

- Det er ikke mit gravsted. Det er de hjemløses. Derfor er det også dem, der skal finde ud af, hvordan det skal indrettes, siger Rikke Sejthen.

Hjemløse i Silkeborg har eget gravsted 

I 2018 fik udsatte silkeborgensere en fælles gravplads for Kirkens Korshærs brugere.

Sogne- og korshærspræst Susanne Kolby Rahbek fortalte dengang til TV2 Østjylland, at tanker om døden fyldte meget hos brugerne.

- Nogen kan have den bekymring, at der ikke er nogen, der vil bemærke det, når de dør. Derfor synes jeg, det er relevant at vise folk, at vi er der, og vi vil stå der den dag, det eventuelt vil ske, siger hun.

En bruger af Kirkens Korshærs Varmestue, Lena Andersen, syntes også godt om en gravplads.

- Jeg synes, at det er en rigtig godt idé, så har vi andre brugere mulighed for at komme og mindes vores venner, og dem man har haft noget omgang med fra Kirkens Korshær, sagde hun.